Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Sygeplejerske hjemmesygeplejen

Tilbage
Sygeplejerske til hjemmesygeplejen - Barselsvikariat

Sygepleje i det nære sundhedsvæsen?
Da vores kollega går på barsel, søger vi en sygeplejerske til et vikariat i hjemmesygeplejen Allingåbro-Glesborg med base i Allingåbro. Vi er 20 sygeplejersker og Sosu-assistenter, organiseret i 2 teams, der sammen leverer indsatser til borgere i et stort geografisk område omfattende by og land.
Du vil få en spændende og varieret hverdag, hvor du skal bruge din sygeplejefaglige erfaring og kompetencer. Du vil skulle arbejde i tæt samspil med erfarne, engagerede kolleger og have et nært dagligt samarbejde med erfarne Sosu-medarbejdere og andre tværfaglige samarbejdspartnere.
Sygeplejen tilbydes i sygeplejeklinik eller i borgers eget hjem.
Opgaverne er både planlagte og akutte og varierer bredt fra sygepleje til borgere med kroniske sygdomme til kompleks og palliativ sygepleje samt vejledning til sygeplejestuderende. Indsatserne spænder over udredning og tidlig opsporing af begyndende sygdom, rehabilitering, sårbehandling, ernæringsterapi, hjemmedialyse, inkontinens, faldforebyggelse mm.
Organisatorisk arbejder vi med udviklingen af en rehabiliterende kultur og bla organisering af specialesygeplejerskerne.
Vikariatet er på 35 timer/uge i blandede vagter med arbejde ca. hver 4. weekend.
Stillingen søges besat 1/10/19 eller efter aftale
Kørekort er en nødvendighed.
Løn og ansættelsesvilkår iflg. overenskomst.

Ansøgningsfrist fredag d. 28/6 2019. Samtaler afholdes i uge 35.
Hvis du vil høre mere om stillingen, eller evt kigge forbi på uformelt besøg, er du meget velkommen til at kontakte Faglig Koordinator Christina Frandsen tlf 2119 8129 eller Leder Hanne Winterberg tlf 4080 6340 .

Vi glæder os til at høre fra dig.


Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Social & Sundhed

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Varighed

    Vikariat

  • Ansøgningsfrist

    28-06-2019

  • Kontaktperson

    Hanne Winterberg

  • Telefonnummer

    40806340