Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Dagplejere til Område Grenaa

Tilbage
Vi søger 2 dagplejere til fastansættelse. Derudover søger vi 1 dagplejer til et barselsvikariat. Stillingerne er med ansættelse fra 1. august 2019.

Dagplejen er en del af Område Grenaa, som er et samlet dagtilbudsområde under fælles ledelse, med 56 dagplejere og 5 daginstitutioner. Område Grenaa er en organisation med fokus på fællesskab og samarbejde i hele området. Der afholdes fællesmøder og arrangementer for alle ansatte.

Jobbet som dagplejer er et udfordrende arbejde, hvor faglighed er i fokus, og hvor du får muligheden for at gøre en forskel for børn i en vigtig alder. Som dagplejer arbejder du i eget hjem. Du skaber nærvær og trygge rammer - i et overskueligt miljø med omsorg og tæt voksenkontakt til det enkelte barn. Du arbejder pædagogisk med børnene med vejledning fra en dagplejepædagog. Dagplejen arbejder blandt andet med pædagogiske læreplaner, pædagogiske redskaber i INFOBA, tidlig sprogvurdering (TRAS), digitale læremidler, ICDP m.v.

Desuden indgår du i et teamsamarbejde med andre dagplejere, som du mødes med i legestue en gang om ugen, hvor I i fællesskab tilrettelægger samvær og pædagogiske aktiviteter for børnene.

Hvad forventer vi af dig:
  • At du har erfaring med samværet med børn
  • At du bidrager til Område Grenaas fællesskab
  • At du deltager aktivt i legestuen
  • At du vil indgå i et positivt samarbejde med dagplejepædagogerne og kollegaer
  • At du vil arbejde loyalt ud fra vores værdier
  • At du deltager aktivt i udvikling og implementeringen af nye tiltag i dagplejen
  • At du kan tage initiativer og tænke innovativt
  • At du arbejder ansvarsbevidst og selvstændigt
  • At du har lyst til at gøre en forskel for en gruppe børn og deres forældre
  • At du tilbyder et dagplejehjem, der kan indrettes med et attraktivt børnemiljø

Hvad kan vi tilbyde dig:
  • Nødvendigt legetøj og inventar samt tvillingebarnevogn
  • Faglig vejledning og sparring fra dagplejepædagogerne
  • At blive en del af en spændende organisation
  • Teamsamarbejde med gode kolleger i legestuegruppen
  • Fokus på faglig udvikling
  • En arbejdsplads i udvikling
  • Samværet med fire faste børn samt i perioder et gæstebarn
  • Stor selvstændighed i tilrettelæggelsen af arbejdet
Som det første led i ansættelsesproceduren vil dit hjem blive godkendt, i forhold til både indendørs og udendørs rammer.
Efter godkendelse af hjemmet vil der være en personlig samtale.

Du vil få en 48 timers arbejdsuge. I jobbet som dagplejer gælder specielle skatteforhold.
Løn, pension og afspadseringsforhold sker efter gældende regler i overenskomsten.

Ansøgningsfristen er den 29. maj 2019.
Godkendelse af hjem er i uge 23.
Samtaler afholdes d. 13. juni.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte dagplejekontoret på 89 59 30 83.

Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Kultur & Fritid

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Varighed

    Fastansættelse

  • Ansøgningsfrist

    29-05-2019

  • Kontaktperson

    Dagplejepædagog Linda Bruun Skuldbøl

  • Telefonnummer

    89 59 30 83