Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Timelønnede og sommerferievikarer søges

Tilbage
Timelønnede afløsere og sommerferievikarer søges til Plejecenter Violskrænten/Grønnegården
Plejecenter Violskrænten/Grønnegården er attraktive og moderne plejecentre beliggende i Grenå. Her trives beboerne igennem den gode hverdag, hvor de er aktive i eget liv.

Plejecenter Violskrænten/Grønnegården er fordelt på 2 adresser og opdelt i 3 huse, med i alt 126 plejeboliger. Som sommerferievikar hos os, vil vi tilstræbe, at du primært tilknyttes et af husene. Vi har ansat personale, der døgnet rundt yder en stor indsats for vore beboere og pårørende. Men også de skal have sommerferie og det kan du hjælpe med at bidrage til!

Vi søger derfor et antal uddannet social og sundhedshjælpere(SSH) og social og sundhedsassistenter (SSA) til timelønnet afløsning snarest, samt til sommerferieafløsning i perioden 17.6.2019 -30.9.2019. Timetal er mellem 30-32 timer ugentligt i blandede vagter. Der vil være begrænset mulighed for at du kan afholde ferie i perioden.

Har du ikke sundhedsfaglig uddannelse, er du måske i gang med en sådan? Det kan være sygeplejerske, læge eller terapeutuddannelse og så er du også velkommen til at søge. Du kan på den måde bidrage med dine sundhedsfaglige kompetencer, så vore beboere kan få en rigtig god sommer.

Vi forventer - uanset uddannelse - at du;
  • Kan bidrage til et godt samarbejde på tværs i huset
  • Er fleksibel, positiv og møder med godt humør
  • Er stabil og tager ansvar for dine opgaver
  • Kan arbejde tværfagligt og rehabiliterende med fokus på beboernes behov
  • Vil udføre pleje og omsorg, samt sygeplejefaglig dokumentation på et højt fagligt niveau.
  • Har interesse i at skabe et godt hverdagsliv i samarbejde med vore beboere
Vi tilbyder til gengæld;
  • Løn efter overenskomst
  • En god og grundig introduktion
  • Engagerede og dygtige kollegaer
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En teambaseret arbejdsplads, hvor der er plads til kreativitet og gode idéer
Ansøgningsfrist er den 14. juni 2019.
Der vil blive indkaldt til samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Schmidt Kjeldgaard på tlf. 40 12 37 93 eller afdelingsleder Line Kristensen på tlf. 21 51 85 94, i tidsrummet 8-15 på alle hverdage. Du opfordres også til at orientere sig på vores hjemmeside på www.violskraenten.norddjurs.dk


Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Social & Sundhed

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Varighed

    Midlertidig ansættelse

  • Ansøgningsfrist

    14-06-2019

  • Kontaktperson

    Line Kristensen

  • Telefonnummer

    21 51 85 94