Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Faglig stærk afdelingsleder til socialområdet

Tilbage
Socialområdet i Norddjurs kommune søger en stærk personaleleder, der kan motivere og inddrage medarbejdere i pædagogiske og sundhedsfaglige udviklingsprocesser.

Kan du fastholde og tydeliggøre den pædagogiske og sundhedsfaglige retning? Kan du oversætte og omsætte strategisk tækning til daglig praksis? Kan du sikre sammenhængskræft i en organisation med sårbare målgrupper og følgeskab i en medarbejdergruppe, der repræsenterer mange forskellige fagligheder? Så er stillingen som afdelingsleder på socialområdet måske noget for dig.

Om jobbet
Du vil blive afdelingsleder for et større område bestående af følgende afdelinger:
  • Ålunden – botilbud og bostøtte
  • Skovstjernen – botilbud for sårbare og udsatte borgere
  • Nærheden - center for aktivitet og beskæftigelse
  • STU Norddjurs - en særlig tilrettelagt uddannelse for unge med fysiske og psykiske handicaps.
Afdelingerne er sammenlagt pr. 1/1 2019 og organisationen befinder sig derfor midt i en spændende forandringsproces, som du vil være med til at præge.
Du bliver en del af et nyt og stærkt ledelsesteam bestående af nuværende aftaleholder (leder) og afdelingsleder. Du bliver en del af den strategiske udviklingsproces og skal kunne omsætte og fastholde strategisk planlægning i de daglige opgaver i organisationen. Du vil opleve et ledelsesteam, hvor der er højt til loftet, og hvor det forventes, at du som afdelingsleder selv kan tage ansvar og arbejde selvstændigt. Dit ledelsesrum er af faglig karakter, hvor du er organisator i prioritering, planlægningen og afviklingen af pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver/aktiviteter.
Du refererer direkte til aftaleholderen på området, og som afdelingsleder vil du få ansvar for dine egne opgaver og personale.

Din profil
Du har erfaring med ledelse af pædagogisk og/eller sundhedsfagligt personale. Vi ser gerne, at du har erfaring og viden om de sundhedsfaglige ydelser inden for socialområdet, men det er ikke et krav. Du er opmærksom på dine medarbejderes kompetencer og forstår at sætte dem i spil i samskabelsesprocesser. Du tænker i helheder og sammenhænge - også når det gælder opbygningen af et ledelsesteam. Din ledelsesstil er baseret på gode gammeldags dyder såsom troværdighed, tillid og loyalitet.

Ansøgerens ledelsesmæssige kompetencer kan sammenfattes til, at ansøger skal:
  • Have gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
  • Gerne have kendskab til digitale platforme som NEXUS og OPUS.
  • Have en relevant lederuddannelse eller være villig til at påbegynde en lederuddannelse
  • Gerne have viden om de sundhedsfaglige ydelser på socialområdet.
  • Kunne dokumentere en pædagogisk og/eller en sundhedsfaglig baggrund.
  • Kunne demonstrere ledelseserfaring, gerne fra en lignende organisation.
  • Kunne sætte retning og skabe udvikling på teamniveau gennem opfølgning og rammesætning
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: februar 28/2 2019

Der vil være 1. samtalerunde i uge 12 og de udvalgte kandidater skal være forberedt på en 2. samtalerunde, ligeledes i uge 12.

Hvis du vil vide mere om jobbet:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved fortrolig henvendelse til:
Aftaleholder Anders Fehr Rask, tlf. 24 79 92 84 eller afdelingsleder Niels Astrup Millard, tlf. 23 99 31 08

Send ansøgning Tilbage
  • Jobområde

    Ledelse

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Varighed

    Fastansættelse

  • Ansøgningsfrist

    28-02-2019

  • Kontaktperson

    Anders Rask

  • Telefonnummer

    24 79 92 84