Om uddannelsen
Drømmer du om en erhvervsuddannelse i det nære sundhedsvæsen, interesserer du dig for psykiatrien og vil være den afgørende forskel for mange borgere i Norddjurs Kommune?
Social- og sundhedsassistentelever uddannes til at arbejde i det nære sundhedsvæsen, psykiatrien og det sammenhængende borgerforløb - dvs. i hjemmeplejen, på plejehjem, psykiatriske hospitaler, bosteder og sygehuse.
Uddannelsestiden er 2 år, 9 måneder og 3 uger for dig der ikke er fyldt 25 år. For dig der er fyldt 25 år er uddannelseslængden max. 2 år, 8 måneder og 2 uger.
Uddannelsen består af 4 praktikperioder og 4 skoleperioder.
Din praktiske uddannelse foregår i hjemmeplejen, på plejehjem, i psykiatrien og på sygehus. Skoleperioderne foregår på SOSU Randers.
I uddannelsens undervisning tages der udgangspunkt i erhvervsfaglige problemstillinger med udgangspunkt i praksiseksempler.
Du lærer at arbejde med borgere med både fysiske og psykiske lidelser. Du lærer at arbejde med fokus på sygepleje, forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering. Som social- og sundhedsassistentelev lærer du at tage ansvar for opgaver og koordinere teams samt at arbejde tværprofessionelt.
I løbet af din skoleperiode vil du have følgende fag:
- Mødet med borgeren og patienten
- Det sammenhængende patientforløb
- Kvalitet og udvikling
- Psykiatrisk sygepleje og sygdomslære
- Somatisk sygdomspleje og sygdomslære
- Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
- Farmakologi og medicinhåndtering
Vi tilbyder dig:
- Et attraktivt uddannelsesforløb.
- En erhvervsuddannelse på højt fagligt niveau
- At du bliver en del af et fag i udvikling
- Et samarbejde med borgeren hvor denne får mulighed for at leve en selvstændig tilværelse
- Et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde som medvirker til, at borgeren oplever et sammenhængende borgerforløb.
- Et afvekslende og selvstændigt arbejde
Vores forventninger til dig, er at du:
- Er nærværende i dit arbejde
- Udviser respekt
- Tager ansvar
- Har gode samarbejdsevner
- Er medansvarlig for egen læring
- Du skal kunne møde kl. 7.00 på hverdage og i weekender på dit tildelte praktiksted.
Du kan se mere om praktiksteder her.
Se mere om uddannelsen som social- og sundhedsassistentelev på www.sosuranders.dk.