Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Olie- og benzinudskillere

Olie- og benzinudskillere skal anvendes på afløb fra steder, hvor der er olieholdigt spildevand.

Olie- og benzinudskillere skal anvendes på afløb fra steder, hvor der er olieholdigt spildevand, eller hvor der er risiko for oliespild. Benzin- og olierester kan, hvis de ikke fjernes fra spildevandet, give problemer i både afløbssystem og renseanlæg. Det er derfor vigtigt, at virksomheder og anlæg, hvor spildevand med olie og benzin kan forekomme, har et udskilleranlæg.

Der etableres normalt udskiller på afløb fra:

  • Værksteder for biler og andet kørende materiel

  • Værksteder for undervognsbehandling

  • Vaskepladser

  • Påfyldningspladser for tankanlæg

  • Tankpladser (påfyldning af biler)

  • Garageanlæg og parkeringshuse

  • Steder hvor der i øvrigt kan forekomme oliespild og olieholdigt spildevand

Benzin og olie er lettere end vand, og vil derfor flyde ovenpå vandet. Det er dette princip, der benyttes i en olieudskiller.

Et olieudskilleranlæg består normalt af følgende:

  1. Sandfang

  2. Olieudskiller

  3. Prøvetagnings- eller målebrønd

  4. Rørledninger fra afløb til olieudskiller

Olie _benzinudskiller

Sandfang anvendes for at tilbageholde tunge partikler i spildevand. I sandfanget bremses gennemstrømningen, hvorved vandet sættes i ro, således at tunge partikler kan synke til bunds. Sandfanget er samtidig med til at øge den samlede opholdstid i anlægget.

Udskilleren er dimensioneret, så væsken får en vis opholdstid, så de lette stoffer får tid til at søge mod overfladen. Udskillere kan forbedres med coalescensfilter og skal sikres med flydelukke.

For at kunne kontrollere det rensede spildevand etableres en målebrønd efter udskilleren. En prøve af olieholdigt spildevand udtages bedst i en frit faldende vandstråle.

Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde afgøre, om der skal anvendes olieudskiller. For yderligere oplysninger kontakt Norddjurs Kommune.