Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Tilladelser ved arrangementer

Tilladelse til benyttelse af offentlige arealer til afholdelse af arrangementer.

Før du må holde et offentligt tilgængeligt arrangement på et offentligt areal, skal du indsende en ansøgning til:

Norddjurs Kommune, Vej og ejendom, vejogejendom@norddjurs.dk samt til Østjylland politi, Bevillings- og Tilladelsessektionen, ojyl@politi.dk

Dette gælder altid, når du:

  • Afholder arrangementer på offentlige arealer, veje, pladser, parker, skove m.m.
  • Afspærrer veje, pladser og lignende steder
  • Opsætter containere, stilladser m.m.
  • Opstiller midlertidig skiltning
  • Opsætter plakater/skilte til et arrangement

Der er regler for, hvordan skilte, containere, stilladser, plakater, telt til musik og andet kan og må sættes op. Der er også regler for hvornår tingene skal være fjernet igen. Alt, hvad du stiller op på kommunens veje, arealer m.m., har du som arrangør ansvaret for - herunder den efterfølgende oprydning.

Du skal søge om tilladelse til arrangementer/aktiviteter i offentlige skove, som på en eller anden måde påvirker andre skovgæsters oplevelse af naturen, skovens dyr og planter eller skovdriften. Det gælder f.eks. arrangementer/aktiviteter, som kræver afmærkning, opsætning af telte m.m. eller som støjer.

Er der tale om arrangementer på private fællesveje i byzone, søges tilladelse ligeledes ved grundejerne.

Skal der opsættes skilte/midlertidig skiltning til arrangementet, skal der med din ansøgning indsendes en skilteplan.

Læs og hent følgende dokumenter, hvis du vil holde et arrangement på Rådhustorvet:

Afspærring af veje og pladser

Er det nødvendigt at afspærre en vej, eller et område i forbindelse med arrangementet, optog, løb m.m. skal du med din ansøgning om tilladelse til afholdelse af arrangementet indsende en skilteplan.

Skilteplanen vil blive sendt videre til godkendelse hos politiet.

Vær opmærksom på at arrangøren har ansvaret for at udrykningskøretøjer kan komme forbi afspærringen, det samme er gældende for beboere i afspærringsområdet.

Trafikdirigering

Til større events, som f.eks. marathonløb og cykelløb, kan det nogle gange være nødvendigt at lave trafikregulering. Du kan ansøge politiet om at politihjemmeværnet sættes ind.

Det er politiet som bestemmer om, og hvor mange hjemmeværnsfolk med politimyndighed, der eventuelt skal bruges til opgaven.

Politiet må kun foretage trafikregulering og løser ikke opgaver omkring P-anvisninger.

Hvis du ønsker at benytte politihjemmeværnet, skal du spørge politiet i rigtig god tid, hvilket vil sige 3-4 måneder før arrangementet.

Ønskes der yderligere oplysninger kan Vej og ejendom i Norddjurs Kommune kontaktes på
vejogejendom@norddjurs.dk.

Oplysninger om arrangementer, begivenheder og seværdigheder i Norddjurs Kommune og Djursland som helhed, kan findes på nedenstående links.

DjursLive:

DjursLive er en elektronisk kalender og informationsside, hvor du kan få adgang til til arrangementer, nyheder og artikler om kultur, natur og fritid på Djursland.

Læs mere på www.djurslive.dk 

VisitDjursland:

På VisitDjursland kan du få inspiration til oplevelser og begivenheder i Djursland. Her finder du også oplysninger om transport, overnatning og meget andet.

Læs mere på www.visitdjursland.com

 
  • Virk.dk kan du få hjælp med dine forpligtelser over for det offentlige.
  • Vidste du, at der er én indgang til erhvervsservice?
    Ring til 70 15 16 18
  • Hos Norddjurs Kommune Erhverv kan alle få gratis sparring til opstart.

Virk.dk

Virk Logo _180px

Med Virk.dk kan du nøjes med at gå ét sted hen, når du skal indberette til myndighederne på vegne af din virksomhed.

Populære løsninger på virk.dk