Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Stormøde om mulighederne indenfor genanvendelse

Norddjurs Kommune Erhverv takker for et vellykket møde om genanvendelse som forretningsområde. Et spændende møde, hvor ca. 40 deltagere var mødt op til dialog omkring de konkrete forretningsmæssige muligheder, samt spændende input fra politikere og erhvervsfolk.

Plastikaffald presset sammen i kvadrat

Dagen blev indledt med at borgmester Jan Petersen og Mads Nikolajsen bød velkommen, hvorefter Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør Michael Kielsgaard Engelsbæk greb dirigentstokken som dagens facilitator. I løbet af programmet blev rammen for mødet sat, og Norddjurs Kommunes ambitioner for genanvendelse som forretningsområde præsenteret.

Herefter var fokus på hvilke konkrete erhvervstiltag der skal iværksættes, ud fra erhvervslivets perspektiv. Undervejs indviede direktør Henrik Carstensen fra Grenaa Havn deltagerne i havnens ambitiøse plan om at positionere sig som Danmarks mest alsidige genanvendelseshavn. Bagefter præsenterede produktionschef Otto Jensen, Stena Recycling, hvorfor det giver rigtig god mening for en privat virksomhed at investere 60 mio. kr. i et nyt genanvendelsesanlæg, der kan nedbringe spild til 0%.

Video - Stena Recycling: https://youtu.be/HyqmcCl2sJE

Slides - Grenaa Havn: Klik for at se slides

Livlig dialog og konkrete forretningsmuligheder

I løbet af mødet var der gang i dialogen og mange synspunkter blev luftet. Klyngeudvikling på Grenaa Havn med virksomheder som fokuserer på skrot, forurenet jord m.m. var centrum for dele af debatten. Mulighederne inden for plastik er et andet område indenfor genanvendelse der var fokus på. Her har Norddjurs nogle spændende lokale muligheder – Det kræver dog en langsigtet indsats på området i forhold til at koble erhvervsliv og videninstitutioner sammen.

Desuden blev der argumenteret for at nok er det vigtigt med en overordnet plan for det fremadrettede arbejde indenfor genanvendelsesområdet, men det konkrete bør i høj grad være i centrum - herunder hvordan vi i praksis kommer videre med de mange muligheder der åbenlyst eksisterer.

I forhold til Norddjurs Kommunes rolle blev der slået et slag for, at kommunen fungerer som en samlende faktor for virksomhederne, der bidrager som netværksfacilitator, mens det er virksomhederne der skal drive forretningsudviklingen. Grenaa Havns rolle som facilitator omkring de forretningspointerede der findes på havnen blev ligeledes fremhævet.

Formand for Miljø- og Teknikudvalget Jens Meilvang rundede mødet af, med en opfordring til at erhvervslivet skal sætte i gang med genanvendelse, og Norddjurs Kommune nok skal bakke op i videst mulig omfang.

Således blev der lagt fundamentet til det videre, konkrete arbejde med at udvikle genanvendelsesområdet i Norddjurs.

 
  • Virk.dk kan du få hjælp med dine forpligtelser over for det offentlige.
  • Vidste du, at der er én indgang til erhvervsservice?
    Ring til 70 15 16 18
  • Hos Norddjurs Kommune Erhverv kan alle få gratis sparring til opstart.