Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Flextur Ung

Hvis du bor i Norddjurs Kommune og har gyldigt ungdomskort, kan du få gratis flexture på hverdagsaftener samt i weekender og ferier.

Med Flextur Ung kan du køre gratis med flextur i hele Norddjurs Kommune, fx når du skal besøge vennerne, til sport, i biffen eller noget helt andet.

For at bruge Flextur Ung, skal have et gyldigt ungdomskort, oprette dig som bruger nedenfor, og du skal bo i Norddjurs Kommune.

De gratis flexture kan kun bruges indenfor Norddjurs Kommunes grænser.

Når du har ansøgt, vil ansøgningen blive manuelt behandlet, så der kan gå nogle dage før du er oprettet i systemet.

Når det sker, modtager du en mail fra kommunen med kundenr. og pinkode, som du skal bruge for at kunne bestille gratis Flextur Ung-ture via Midttrafik.

Du kan bruge gratis Flextur Ung:

  • På hverdage i tidsrummet kl. 18.00 - 23.00

  • I weekender og på helligdage i tidsrummet kl. 6.00 - 24.00 (undtagen 24. og 31. december)

Hvis du skal bruge flextur uden for de nævnte tidsrum, skal du bestille en normal flextur via Midttrafiks link ovenfor.

Prisen for en normal flextur i Norddjurs Kommune er 7 kr. per kilometer (min. 35 kr.).

Læs mere om flextrafik på kommunens side eller på Midttrafik side (eksternt link) 

Brugeradgangen skal fornyes ved afslutningen af skoleåret, det gør du også via ovenstående selvbetjeningsløsning.

Du skal forny din bruger senest den dag, du får sommerferie fra skolen.

Du kan kun bruge Flextur Ung, hvis du har et gyldigt ungdomskort, så du kan f.eks. ikke bruge det i løbet af sommerferien, hvis dit ungdomskortet kun er købt til at gælde igen fra starten på næste skoleår.

Flextur Ung i Norddjurs Kommune kan som nævnt kun bruges inden for Norddjurs Kommunes grænser.

Hvis du er i tvivl om hvor grænsen går til Syddjurs og Randers, kan du finde et kort over kommunen (eksternt link til Norddjurs-kort på Google Maps).