Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Påkørte dyr

Har du påkørt et dyr i trafikken, så kan du finde nyttig viden her.

Påkørte dyr

Ring 1812, hvis du påkører et dyr.

Er dyret såret, skal du ringe til Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812. Find ud af hvor du er: Vejnavn, vejnummer, kilometersten/vejkantspæl eller GPS-koordinater.

Jo mere præcist du kender stedet, des lettere er det at finde frem til dyret. Marker gerne stedet tydeligt, hvor ulykken er sket, f.eks. med en klud.

Dyrenes Vagtcentral tilkalder en autoriseret schweisshundefører, som er ekspert i at finde sårede dyr.

Lad et såret dyr ligge

Gå aldrig hen til et såret dyr. Hvis dyret har kræfter til at rejse sig, vil det gøre det af sig selv. Større, sårede dyr kan være farlige.

Det er heller ikke en god idé at følge efter et såret dyr eller forsøge at opspore det igen. Det kan ødelægge sporet for schweisshunden, som sendes ud for at lede efter dyret.

Hvis dyret er dødt

Ved døde dyr på motor- og statsveje, kontaktes Vejdirektoratet på tlf. 80 20 20 60. I Norddjurs Kommune gælder det Hovedvejen (A16) og Århusvej, Grenaa.

Hvis man lokaliserer et dødt dyr på de kommunale veje, kan man melde det ind via systemet Borger Tip.

Dette kan enten foregå via appen Borger Tip (app-store og play-butik) eller på Borgertip her.

Så har kommunen modtaget henvendelsen, og vil håndtere den snarest muligt.

Udgør det påkørte dyr en risiko for afviklingen af trafikken, og man ikke selv kan fjerne det fra kørebanen, kan man I den akutte situation kontakte Falck som vil flytte dyret ud i rabatten. Norddjurs Kommune vil herefter fjerne dyret.