Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Medicinsk behandling

Substitutionsbehandling

Sideløbende med den socialfaglige behandling kan der igangsættes medicinsk substitutionsbehandling med buvidal, subutex, suboxone eller metadon.


Målgruppe

Stofmisbrugere der har behov for en medicinsk- og eller sundhedsfaglig behandling.


Substitutionsbehandlingen

Den medicinske og sundhedsfaglige behandling sigter mod stoffrihed eller en stabilisering af misbruget.

Ordinationen af substitutionsmedicinen og opstart på substitutionsbehandling varetages af sociallæge på Rusmiddelcentret. Udleveringen af medicinen og den øvrige sundhedsfaglige behandling varetages af sygeplejersken.

Personalet vurderer din fysiske og psykiske tilstand (f. eks er påvirket af stoffer eller alkohol), hver gang de udleverer substitutionsmedicinen til dig og vurderer sammen med lægen, om dagens substitutionsmedicin kan indtages.

Personalet vurderer også løbende i samråd med lægen om du får den rette dosis og type af medicin. Du har også altid mulighed for at snakke med personalet om medicinens dosis, virkning og eventuelle bivirkninger.

I starten af substitutionsbehandlingen skal du altid indtage din medicin dagligt, indtil du er stabiliseret på rette dosis. Herefter vurderer lægen om du kan få medicinen med hjem.

Den medicinske behandling kræver at du afhenter din medicin indenfor Centrets åbningstider og overholder aftaler med personalet.

Rusmiddelcentret tilbyder også screening af hepatitis, tilbud om gratis prævention, opfølgning med kontrolbesøg og lægeordineret medicin.

Personalet kan vejlede dig om aktuelle helbredsproblematikker og det øvrige sundhedsvæsen, hvis du har sundhedsproblemer, der skal tages hånd om.

Samtidig kan personalet hjælpe dig med kontakten til praktiserende læger, hospitaler, tandlæger m.m.

 

Kontakt Rusmiddelcentret

Sønderport 10, 2. sal.
8500 Grenaa

Telefon 89 59 42 50
Mobil 29 33 01 27

Mail: rus@norddjurs.dk

OBS: Centeret holder lukket fredag d. 24/12 og fredag d. 31/12.

Telefontid

Mandag 8.30-12.00

Tirsdag 8.30-12.00

Onsdag Lukket

Torsdag 8.30-12.00

Fredag 8.30-12.00


Kontoret har åbent

Mandag 8.00-16.00 
(16.00-17.00 efter aftale)

Tirsdag 8.00-15.00 
(15.00-17.00 efter aftale)

Onsdag 8.00-13.00 
(13.00-16.00 efter aftale)

Torsdag 8.00-16.00 

Fredag 8.00-12.00


Udlevering antabus og substitutionsmedicin 

Mandag:

08.15-08.45 Substitutionsmedicin

13.30-16.15 Substitutionsmedicin + Antabus

Torsdag:

08.30-10.30 Substitutionsmedicin + Antabus

14.30-16.15 Substitutionsmedicin + Antabus