Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Videreuddannelse

Har du ambitioner om at videreuddanne dig og få nye kvalifikationer, så har du mulighed for, i samråd med ledelsen og via din personlige udviklingsplan, at søge videreuddannelse på diplom-niveau eller en Master uddannelse som APN (Advanced Practice Nurse).

Sundhedsfaglig diplom

Denne uddannelse er et krav, hvis du vil varetage funktionen som sygeplejefaglig specialist.

Uddannelsens obligatoriske moduler omhandler bla. videnskabsteori og derudover har du valgmuligheder, der understøtter dit faglige speciale.

Læs mere om uddannelsen Sundhedsfaglig diplom

Klinisk Vejleder

Uddannelsen er obligatorisk, hvis du vil have ansvar for uddannelsen af sygeplejestuderende.

Med modulet klinisk vejleder bliver du rustet til at guide de studerende sikkert gennem de kliniske uddannelsesforløb.

Læs mere om uddannelsen til klinisk vejleder

Borgernær Sygepleje

Med specialuddannelsen i borgernær sygepleje tilegner du dig specialiseret teoretisk viden og kliniske færdigheder inden for borgernær (kommunal) sygepleje til ældre medicinske borgere, borgere med kroniske sygdomme og borgere med psykiske lidelser samt borgere med samtidigt misbrug.

Uddannelsen henvender sig til sygeplejersker med min. 2 års erfaring som sygeplejerske.

Se mere om optagelseskrav

Læs mere om bekendtgørelsen

Læs om vilkårene


DOL (diplom i offentlig ledelse)

Uddannelsen er et krav, hvis du har en lederstilling i Sundheds- og Omsorgsområdet.

Læs mere om uddannelsen DOL


APN (Advanced Practice Nurse)

APN uddannelsen er en ny uddannelse som forbereder sygeplejersker til at arbejde selvstændigt på et højt klinisk niveau.

Avancerede kliniske sygeplejersker arbejder med komplekse sygeplejeopgaver i et tæt samarbejde med lægeprofessionen.

APN-sygeplejersker kan:

  • udføre klinisk udredning
  • udføre sygeplejefaglig diagnosticering og iværksætte intervention inden for afgrænsede sygdomsgrupper
  • udføre klinisk lederskab
  • arbejde sundhedsfremmende og forebyggende
  • udvikle praksis – herunder hensigtsmæssige arbejdsgange
  • udvikle og arbejde på tværs af borgerforløb
  • arbejde tværprofessionelt

Læs mere om uddannelsen APN

 

Hvor kan du arbejde som sygeplejerske i Norddjurs Kommune