Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Socialområdet

Som sygeplejerske i socialområdet er der mange spændende opgaver du kan varetage, med opmærksomhed på at de pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver går hånd i hånd. Socialområdet favner sygeplejersker i sundhedsplejen, familiehuset, bosteder og rusmiddelcenter.

Rusmiddelcenteret

Er du sygeplejerske på Rusmiddelcenteret arbejder du med opgaver indenfor alkohol- og stofmisbrug. Her har du særligt mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor motiverende samtaler og kognitiv misbrugsbehandling.

Dit arbejde består i at hjælpe misbrugeren til selvindsigt omkring misbruget og de reaktionsmønstre, der er forbundet med det, og hjælpe med nogle nye måder at reagere på. Det foregår gennem psykoedukationssamtaler udfra et ACT perspektiv. (ACT = Acceptance And Commitment Therapy som er en moderne kognitiv-adfærdsterapi

Du udvikler din indlevelsesevne, kommunikationsform og har en vigtig rolle i behandlingsforløbet.


Du vil blive uddannet i...

  • Motiverende interview (MI) En anerkendt metode der er baseret på personens egne ønsker, mål og perspektiver.

    Det er en metode i samtaleteknik, der sigter på personen bliver afklaret omkring egne værdier og livsstil. Herved kan der skabes en indre motivation til forandring af en konkret adfærd eller livsstil. Kurset afholdes som internater og har en samlet varighed på 4 dage.

    Det afholdes i enten Århus eller Middelfart. Du aftaler og planlægger forløb med din leder

  • Acceptance And Commitment Therapy (ACT) En moderne kognitiv-adfærdsterapi. En metode til at møde sig selv, andre og verden på.

    Denne arbejdsmetode tager afsæt i borgerens vilkår, værdier og liv.

    Uddannelsen foregår over 6-8 dage

Der arbejdes desuden løbende med opkvalificering af tværfagligt samarbejde med jobcenter, myndighed og lokalpsykiatrien (LPD).

 

Hvor kan du arbejde som sygeplejerske i Norddjurs Kommune