Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Selvtræning

Norddjurs Kommune ønsker at give et vedligeholdende træningstilbud til ældre borgere efter endt træningsforløb i kommunal regi

Er du efterlønsmodtager eller pensionist og bosiddende i Norddjurs Kommune OG i gang med et træningsforløb på enten Træningscenter Posthaven eller Træningscenter Auning, har du mulighed for at vedligeholde din krops styrke og udholdenhed, og dermed opretholde et aktivt liv, efter endt træningsforløb i et af kommunens fem motionslokaler.

Du vil i samarbejde med din trænende terapeut få lavet et individuelt træningsprogram tilpasset dit behov, som du efterfølgende selv varetager træningen af. Selvtræningen er på eget ansvar.

Ønsker du at benytte dig af tilbuddet om selvtræning, skal du købe et brugerkort. Prisen for brugerkortet er fastsat i henhold til Norddjurs kommunens takster på plejeområdet.

Gældende takst: 491 kr./årligt - opkræves en gang årligt. OBS pr. 2020 opkræves pr. måned. Yderligere regler vedrørende selvtræning gennemgås med terapeut ved opstart.

Du skal være opmærksom på, at du som selvtræner selv skal sørge for transport til og fra træningen.

Borgere, der ikke har været tilknyttet et af kommunens træningstilbud efter henholdsvis Servicelov § 86 eller Sundhedslov § 140, henvises til almindelige motions- og fitnesscentre i kommunen.

Hvor og hvornår kan man selvtræne?

Hjemmeplejen Allingåbro 
Halvej 3 
8961 Allingåbro

Alle dage kl. 8.00-16.00
Aftentræning evt. efter aftale med hjemmeplejen.

Træningscenter, Auning    
Elme Allé 6 
8963 Auning

Mandag-torsdag kl. 7.00-8.00 og 16.00-21.00
Lørdag-søndag kl. 9.00-21.00

Plejecenter Glesborg  
Valmuevej 2
8585 Glesborg

Mandag kl. 7.00-8.00 og 17.00-20.00
Tirsdag-fredag kl. 7.00-8.00 og 16.00-20.00
Lørdag-søndag kl. 8.00-12.00

Fuglsanggården 
Trekanten 1 
8500 Grenaa

Alle dage kl. 6.00-17.00
Onsdag dog kl. 8.00-17.00

Violskrænten 
Violskrænten 13
8500 Grenaa

Alle dage mellem kl. 7.00-17.00