Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Rygrådgivning - for alle over 18 år

Norddjurs Kommunes fysioterapeuter tilbyder gratis rådgivning og øvelser i Auning og Grenaa.

  • Oplever du perioder med ondt i ryggen?
  • Vil du vide,  hvordan du forebygger ryg-gener?
  • Vil du gerne gøre en aktiv indsats for at holde din ryg rask?

Så tilmeld dig rygrådgivning!


Ondt i ryggen, hold i ryggen, lumbago og iskias…

Der er mange navne for smerter i lænden, og de fleste af os oplever dem på et tidspunkt. Rygsmerter kan udløses af en pludselig bevægelse efter længere tids belastning af ryggen, eller uden nogen synlig årsag.

Smerterne opstår som oftest i ryggens båndskiver, muskler eller ledbånd. Rygsmerterne er ganske almindelige, ligesom en forkølelse, og er i de allerfleste tilfælde ufarlige, om end de føles ubehagelige.

Dog kan man have mange spørgsmål vedrørende rygsmerterne og derfor tilbydes rygrådgivning i Norddjurs Kommune i henholdsvis i Grenaa og Auning - et gratis og uforpligtende tilbud.

Forløbet

Til rygrådgivningen informerer 2 fysioterapeuter om, hvordan du bedst holder din ryg sund og stærk og dermed begrænser / forebygger rygsmerter. Tilbuddet er tilrettelagt ud fra den nyeste dokumenterede viden på området.

Rådgivningen er en blanding af undervisning i ryggens anatomi og biomekanik, praktisk afprøvning af styrkende øvelser for lænderyggen, holdningskorrigerende øvelser, samt instruktion i at løfte og bære hensigtsmæssigt.

Med rygrådgivningen ønsker vi at forhindre/forebygge at dine rygsmerter udvikler sig til længerevarende rygsmerter.

Sted

Rygrådgivningen finder sted i Træningscenter Posthaven i Grenaa og Træningscenter Auning.

Datoer for åben rådgivning i 2019:

  • Onsdag d. 20.2.2019 kl. 16.00 – 18.00 i Træningscenter Posthaven

  • Tirsdag d. 30.4.2019 kl. 14.00 – 16.00 i Træningscenter Auning

  • Onsdag d. 25.9.2019 kl. 16.00 – 18.00 i Træningscenter Posthaven

  • Tirsdag d. 19.11.2019 kl. 14.00 – 16.00 i Træningscenter Auning

Tidspunkt

Auning (Tirsdag) kl. 14.00 - 16.00 og Grenaa (Onsdag) kl. 16.00 - 18.00

Samme undervisning / træning hver gang.

Virksomheder

Tid og sted efter aftale.

Undervisere

Rygfysioterapeuter fra træningsenheden i Norddjurs kommune.

Praktiske oplysninger

Tilbuddet er gratis. Udover undervisning indeholder rådgivningen aktive øvelser for lænderyggen. Medbring venligst tøj, du kan bevæge dig i.

Tilmelding (mellem kl. 8.00 og kl. 12.00)

Træningscenter Posthaven

Posthaven 48

8500 Grenaa

Att: fysioterapeuterne Jette og Helle

Tlf.:21 37 55 06 ml kl. 8.00 – 9.00.

Træningscenter Auning

Att: Fysioterapeuter

Elme Allé 6

8963 Auning

Att: Sekretær Lone Rasmussen

Tlf: 89 59 21 78 ml. kl.08.00 - 12.00