Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Hurtigere COVID-test af børn over to år

Pressemeddelelse fra Region Midtjylland af 7. september 2020.

Fra mandag skal der kun en tidsbestilling til, for at raske børn over to år kan blive testet for coronavirus. Børnene er velkomne alle de teststeder, man kan booke tider hos på www.coronaprover.dk.

Tidsbestilling er nødvendig for børn.

Fra mandag 7. september bliver det nemmere for børneforældre at finde rundt i viften af test-tilbud. Hidtil har coronatest af mindre børn både involveret praktiserende læger og i nogle tilfælde også ventetid.

Men nu bliver reglerne for alle raske borgere over to år ens: Log ind på www.coronaprover.dk med NemID og bestil tid til test. Svaret kommer på www.sundhed.dk.

Testcenteret i Skive forventer dog først at være klar til at teste børn fra midten af september.

Forældrenes beslutning

Med ændringen bliver der væsentligt bedre muligheder for at bestille tid til COVID-test af børn over to år og som noget nyt, bliver det op til forældrene, om de ønsker deres børn testet.

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) forstår godt, at en mistanke om smitte kan slide på familierne, hvor alle bare gerne vil hurtigt tilbage til hverdagen.

- De faglige eksperter vurderer, at det er fuldt forsvarligt, at vi tester børn og voksne samme sted, så jeg er glad for, at vi fra mandag kan tilbyde bedre muligheder for at få en testtid, der passer til behov og transportmuligheder, siger Anders Kühnau.

Børn er jo børn

Det er jo ikke altid, at små børn er enige med voksne om, hvad der skal ske. Af hensyn til andre der venter, vil der da også være en grænse for, hvor mange gange testpersonalet forsøger at gennemføre podningen.

- Personalet er både flinke og dygtige, men hvis de kommer i situationer, hvor børn simpelthen ikke vil være med, så kan det blive nødvendigt, at de beder forældrene bestille en ny test for at prøve igen senere, siger Anders Kühnau.

Børn under to år

Helt små børn - under to år – bliver som hidtil udelukkende testet på hospitalerne, og kun hvis de bliver henvist af en praktiserende læge.

Simpel test

Som hos voksne sker testen af børn over 2 år med en vatpind, der samler en spytprøve fra området omkring mandlerne. Testen er ufarlig og hurtigt overstået, men kan føles ubehagelig.

72 timer

Testresultater for personer uden symptomer ligger normalt klar på www.sundhed.dk indenfor tre døgn.

De hvide prikker viser, hvor personer over to år uden symptomer kan bestille tid til test. Testcenteret i Skive forventer at være klar til at teste børn fra midten af september.

200907 KORT MED TEKST Faste Steder I RM

Bestil tid på www.coronaprover.dk.

Læs om andre muligheder på www.corona.rm.dk.

Flere oplysninger

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S), tlf. 23 60 27 68

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på www.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer.

 

Pressekontakt

Mathilde Loft Nørgaard
Kommunikationsmedarbejder
Email: mln@norddjurs.dk
Mobil: 21 37 55 42

Links om coronavirus

Besøg følgende sider for nyeste information.

Coronasmitte.dk

På siden coronasmitte.dk har de danske myndigheder samlet alle informationer om coronavirus/covid-19.

Hvis du ikke finder svar her, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på 70 20 02 33.

Info about coronavirus in English

FAQ on outbreaks of pneumonia caused by a novel coronavirus (COVID-19).