Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Fremrykning af betalinger til erhvervslivet

For at afbøde konsekvenserne af corona-viruset for erhvervslivet suspenderer Norddjurs Kommune de normale betalingsfrister til kommunens leverandører, så længe det vurderes nødvendigt.

Det vil sige, at hvis en virksomhed ønsker det, kan den modtage betalingen straks efter kommunens godkendelse af fakturaen.

Konkret betyder beslutningen, at Norddjurs Kommune ændrer betalingsbetingelserne for de leverandører, der måtte ønske det – der er altså tale om en frivillig ordning. Fakturaerne vil efter modtagelse i Norddjurs Kommunes økonomisystem følge det normale procedure for godkendelse. Der vil fortsat være fokus på, at varen er leveret i henhold til bestilling og er i orden. Betalingen vil som udgangspunkt være leverandøren i hænde 3 bankdage efter fakturaen er godkendt.

Norddjurs Kommune har generelt stort fokus på rettidig betaling af kommunens leverandører, men vil i den kommende tid have øget fokus på hurtig fakturabehandling.
Da mange medarbejdere er hjemsendt, kan der dog gå yderligere tid i forhold til at få kontrolleret modtagelse af varer. Hvis der kommer yderligere restriktion på bevægelighed og forsamling kan det påvirke betalingen af fakturaer med forsinkelser.

De ændrede betalingsbetingelser vil være gældende for alle betalinger til den pågældende leverandør.

Hvis en faktura mod forventning betales for sent af Norddjurs Kommune, vil det i forhold til kommunens betaling af renter og rykkergebyrer fortsat være de nuværende betalingsbetingelser, der vil være gældende. Udgangspunktet er, at det vil være 30 dage fra vi har modtaget en korrekt faktura.

Leverandører, der ønsker at få fremrykket betalingsbetingelserne, kan kontakte Norddjurs Kommune på bogholderiet@norddjurs.dk

Ved henvendelsen skal oplyses:

  • firmanavn
  • cvr-nummer
  • e-mail til brug ved information
  • endvidere oplyses kontaktperson og telefonnummer

Ovenstående træder i kraft med det samme (20. marts 2020) og vil være gældende så længe det vurderes nødvendigt. Leverandører, der har henvendt sig om fremrykket betaling, får direkte besked ved ophør af ordningen.

Kontaktpersoner:
bogholderiet@norddjurs.dk

Bogholderikonsulent Marianne Vogel Jørgensen 89 59 18 19
Bogholderikonsulent Anelise Glavind Nielsen 89 59 18 05
Bogholderikonsulent Frank Jensen 89 59 10 88

 

Pressekontakt

Mathilde Loft Nørgaard
Kommunikationsmedarbejder
Email: mln@norddjurs.dk
Mobil: 21 37 55 42

Links om coronavirus

Besøg følgende sider for nyeste information.

Coronasmitte.dk

På siden coronasmitte.dk har de danske myndigheder samlet alle informationer om coronavirus/covid-19.

Hvis du ikke finder svar her, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på 70 20 02 33.

Info about coronavirus in English

FAQ on outbreaks of pneumonia caused by a novel coronavirus (COVID-19).