Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Seks gode råd

Beskyt dig selv og andre mod coronavirus/COVID-19.

Her er 6 gode råd fra Sundhedsstyrelsen for at beskytte sig selv og andre mod smitte:

1. Bliv vaccineret

Mange borgere i Norddjurs Kommune har valgt at lade sig vaccinere mod coronavirus, men der er stadig en andel, der har valgt ikke at gøre det.

Det er ifølge Sundhedsstyrelsen særligt voksne personer, der ikke er vaccineret, som er i risiko for at blive indlagt på sygehus med behandlingskrævende symptomer på coronavirus.

Derfor er det stadig vigtigt, at alle følger anbefalingerne om at blive vaccineret.

Sundhedsstyrelsen formoder, at coronavaccinens beskyttende effekt aftager hurtigere hos ældre og/eller svækkede borgere end hos andre grupper i befolkningen.

Den beskyttende effekt af vaccinen aftager også, hvis det er lang tid siden, man er blevet færdigvaccineret.

Er du færdigvaccineret for mere end 6 måneder og 2 uger siden, og er du mellem 65 og 84 år og/eller i særlig risiko for at få et alvorligt forløb med coronavirus, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du lader dig revaccinere mod coronavirus med et 3. stik.

Hold øje med din e-boks eller din postkasse, hvori du vil modtage en invitation til revaccination med 3. stik, når der er gået 6 måneder og 2 uger, siden at du afsluttede dit første vaccinationsforløb mod coronavirus.

Det er frivilligt om du tager imod tilbuddet om revaccination.

2. Bliv hjemme og bliv testet, hvis du har symptomer

Du kan have et eller flere af følgende symptomer, hvis du er smittet med coronavirus:

  • Feber
  • Tør hoste
  • Tab af smags- og lugtesans
  • Træthed
  • Muskelsmerter
  • Ondt i halsen
  • Kvalme og opkast

3. Hold afstand

Selvom du er færdigvaccineret og revaccineret mod coronavirus med et 3. stik, kan du stadig give smitte videre til andre.

Ved at holde afstand og begrænse tæt og fysisk kontakt, kan du undgå at blive smittet og at give smitte videre.

Hold afstand til andre i det offentlige rum, når det er muligt.

4. Luft ud og skab gennemtræk

Coronavirus smitter blandt andet via dråber fra host, nys og spyt, som kan hænge i luften i kortere eller længere tid.

Det er derfor vigtigt, at luften i de rum, vi opholder os, jævnligt udskiftes.

  • Skab derfor gennemtræk i 5-10 min. 4-5 gange om dagen.
  • Hvis I er flere personer i det samme rum i længere tid, så luft ud 1 gang hver time.

5. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

God håndhygiejne er det primære og vigtigste våben mod smitte.

  • Vask og afsprit derfor dine hænder når du kommer hjem fra f.eks. indkøb, læge eller besøg ude af huset.
  • Afsprit dine hænder før og efter du rører ved flader eller ting, som berøres og bruges af andre mennesker, f.eks. håndtag, armlæn, bordplader og kaffekander.
  • Sprit af efter dig, hvis du har siddet ved et bord i et fælles lokale, som benyttes af andre.
  • Vask og afsprit dine hænder efter toiletbesøg, og før du håndterer madvarer.

6. Gør rent, særligt på overflader som mange rører ved

Besøg Sundhedsstyrelsens hjemmeside for de 6 generelle råd om smitteforebyggelse:

 

Nyheder om coronavirus

Bemærk, at disse nyheder kan være uaktuelle og ikke længere gældende. Dette er særligt vigtigt at være opmærksom på ift. nyheder om test og vaccine. Orienter dig derfor ALTID på Region Midtjyllands hjemmeside ift. aktuel status på test og vaccination.

Covid 19 - tal for Norddjurs Kommune

Følg linket herunder til Statens Serum Institut og se bl.a. antal smittede med Covid-19.

Klik på Norddjurs på kortet for at se tallene og på pil frem/tilbage i samme kort nederst til højre for info om f.eks. antal tests, positivprocenter mm.

Find dit sogn ved at indtaste adresse.