Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Dagtilbud Hytten

Hytten er et hel/halvdags- dagcentertilbud til borgere, der har fået konstateret demenssygdom.

Vi tilbyder hjælp og støtte til dig, der har symptomer på demens eller en demensdiagnose samt støtte til pårørende.

Som borger med demens har du mulighed for at komme i Hytten (pdf) sammen med andre borgere med samme sygdom.

Hyttens aktiviteter og tilbud er med til at forhale symptomerne på sygdommen, da der sættes stor fokus på socialt samvær og fysisk aktivitet.

Onsdagsgruppen

Dette er en mulighed for yngre borgere med demens, som er fysisk mobile og som har behov for at være i socialt samvær med andre.

Hver onsdag fra kl. 9.00-15.00 har man mulighed for at deltage i Hyttens aktiviteter, som borgerne er med til at planlægge sammen med aktivitetsmedarbejderne.

Det er ofte aktiviteter ud af huset så som udflugter, svømmeture, cykelture og andre aktive tiltag.

Dagtilbud

Dette er en mulighed for ældre borgere med demens, som har behov for særligt beskyttet dagtilbud.

Hytten er et lille hus indrettet som en almindelig bolig, hvor der er plads til fem borgere som synger, danser, spiller spil og laver andre kreative udfoldelser sammen med Hyttens to aktivitetsmedarbejdere.

Hvis du vil vide mere om demenstilbuddene kan du kontakte demens-koordinator Inge Aagaard, som på hverdage kan træffes mellem kl. 13.30 og 14.30 på telefon 89 59 29 25 eller på mail ika@norddjurs.dk

Hvis du vil vide mere om demens, så anbefaler vi, at du læser mere på Nationalt Videnscenter for Demens.