Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Område Ørsted - Bofællesskaberne Skovvang og Kærvang

Her kan du læse mere om mulighederne i bofællesskaberne Skovvang og Kærvang

To huse - et fællesskab

Område Ørsted består af bofællesskaberne Kærvang og Skovvang samt aktivitetscentret Skovly. Beboerne er voksne mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Kærvang rummer 18 lejligheder, der er inddelt i tre levegrupper med 6 lejligheder i hver gruppe.

På Skovvang er der 14 lejligheder, hvoraf to bliver brugt til borgere i aflastning.

Hver lejlighed har egen terrasse, men der er også fælles terasser for de beboere, der ønsker at komme hinanden mere ved.

Både på Kærvang og Skovvang er der desuden fællesstuer, hvor vi hver dag mødes efter arbejde for at spise, slappe af og dele dagens oplevelser.

Der er medarbejdere tilknyttet døgnet rundt, så beboerne altid kan finde hjælp og nogen at snakke med.

Et aktivt liv

Vi dyrker fællesskabet gennem mange fælles aktiviteter i det daglige. 

Vi bor i et dejligt lokalområde med sø, skov og handelsmuligheder inden for gåafstand. Vi tager ofte på fælles ture ud af huset, men vi har også gode faciliteter hjemme hos os selv.

Indendørs har vi mulighed for kreativ udfoldelse, sang og musik, sanserum og et stort multirum til boldspil, leg og bevægelse. Udendørs har vi bl.a. kørestolsgynger, trampolin, sansegynge og en bålhytte, som flittigt bliver benyttet. 

Hele Område Ørsted, Auning og Allingåbro blev i november 2021 idrætscertificeret. Det betyder, at vi i dagligdagen har fået et øget fokus på bevægelse både i og udenfor institutionen. Med en idrætscertificering er medarbejderne blevet klædt på til at anvende idræt, leg og bevægelse i hverdagen samt inspirere til øget deltagelse i den frivillige idræt, så borgerne får øget trivsel, mere bevægelsesglæde, højere grad af samvær og fællesskab med andre borgere og sundere vaner.

Vi har mange tilbagevendende arrangementer og traditioner året rundt, som beboerne kan deltage i. Til eksempel kan nævnes fastelavnsfest, påskefrokost, kandis-fest, feriekoloni, venne-familiefest og diverse julearrangementer. 

Beboerne har selv- og medbestemmelse i forhold til dagligdagen i området. Der afholdes løbende husmøder, og vi har også et beboerråd. 

Samarbejde med pårørende

De pårørende er en stor del af beboernes og vores hverdag. Derfor inviterer vi ofte til fælles arrangementer, så vi bedre kan lære hinanden at kende.

Område Ørsted, Auning og Allingåbro har desuden et pårørenderåd, som der samarbejdes tæt med. 


Øvrig information

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 31. august 2020 været på tilsyn på bofællesskabet Kærvang.

Du kan læse tilsynsrapporten her (pdf)


Kontakt afdelingerne 

Kærvang

tlf. 51 33 70 14
tlf. 29 74 77 58
tlf. 29 74 77 63


Skovvang

tlf. 29 74 77 69
tlf. 51 64 42 71


Aktivitetscenter Skovly

tlf. 29 74 77 66


Hvis du vil vide mere, kan du besøge www.tilbudsportalen.dk eller kontakte:

(Primær kontakt) Konst. afdelingsleder i Ørsted Bente Andersen, mail: bkan@norddjurs.dk 

Telefon: 20 57 07 50

Konst. aftaleholder Bo Lindballe, mail: bol@norddjurs.dk

Telefon: 21 73 85 70  

Afdelingsleder Birgitte van der Burg, mail: bmfvdb@norddjurs.dk

Telefon 23 99 18 38

Leder Annette Bro Rask-Vestergaard, mail: ABRV@norddjurs.dk

Telefon 23 74 29 58