Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Ålunden

Her kan du læse om mulighederne i bofællesskabet Ålunden.

Her skal du bo

Hos Ålunden yder vi pædagogisk bostøtte til alle der lever i bofællesskabet. Med en beliggenhed tæt på midtbyen og åen i Grenaa, er der masser af muligheder for at opleve noget. Du er selv herre over hvad du vil, men vi gør en dyd ud af at lave en masse fælles aktiviteter.

Fuld fart på weekenden

Især i weekenderne flyver idéerne, og snart er vi på vej i bussen med kajakker på slæb. Når dagen går på hæld, samles vi i stuen eller ved billardbordet, hvor dagens oplevelser bliver vendt og drejet. Vi skiftes til at lave aftensmaden i husets store fælleskøkken. Her er det kun fantasien som sætter grænserne for dagens menu. 

Vi hjælper hinanden

Du vil altid kunne få hjælp til hverdagens mange spørgsmål og udfordringer. På Ålunden giver vi dig hjælp til selvhjælp. Dette betyder blandt andet, at du kan forvente følgende:

• Støtte i eget hjem og med økonomi
• Støtte til at finde beskæftigelse og fritidsinteresser
• Hjælp til at bryde isolation og ensomhed
• Socialt samvær og gode traditioner som binder beboerne sammen
• Kontakt med kommunen, læge, tandlæge osv.

Kontakt

For yderligere information kan du besøge www.tilbudsportalen.dk eller kontakte leder Anders Fehr Rask på tlf: 24 79 92 84 eller arj@norddjurs.dk.

Ønsker du at læse mere om Boligtilbud for særligt sårbare borgere og serviceniveauet i Norddjurs Kommune, læs kvalitetsstandarden for området her.