Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Nærheden

Her kan du læse mere om de forskellige beskæftigelsestilbud på Nærheden.

Velkommen til

Du finder os i Grenå, hvor vi byder dig velkommen i vores handicapvenlige produktions- og aktivitetslokaler. Vi har desuden tilknyttet et udehold på Mellemgården - en nedlagt landejendom, med have og dyrehold.

Kom og vær med

Du bliver en del af et fællesskab, med fokus på dig og dit behov for at udfolde dig. Vi tilbyder en lang række beskæftigelsesmuligheder, som hver især kan duftes, ses og mærkes.

En hurtig rundtur

Fra køkkenet spreder duften af nybagte boller sig. Vi hjælper hinanden med at få bagt, smurt mad og vasket op. Vi aftaler indbyrdes hvem der laver hvad.

Er du mere til frisk luft og vind i håret er servicegruppen et godt sted at være. Vi klipper græs, river haven og fejer fortovet. På Mellemgården passer vi dyr og hugger brænde.

Samvær og venskab

Alle disse indtryk er en del af arbejdet hos os. Sammen sætter vi os ned og bliver enige om, hvilken gruppe du skal være i, med respekt for dine egne ønsker og drømme.

Gruppen er dit faste holdested hver dag. Det er her vi mødes og aftaler dagens forløb.

På kryds og tværs

Vi har også aktiviteter der sker på tværs af grupperne. Tag ud og spil boccia, hockey eller håndbold. Nyd samværet med os andre på en gåtur til stranden.

Forkæl dig selv med massage før vi cykler en tur. Oplev musikken til vores egen festival og få en ny ven eller veninde.

Der findes næsten uanede muligheder for aktivitet, men i sidste ende er det dine behov der bestemmer, hvad du gerne vil lave.

Pædagogstuderende

Hvis du er pædagogstuderende og ønsker at læse om Nærheden/ aktivitetscenter praktikbeskrivelsen, henvises til praktikbeskrivelsen som du finder her. (pdf)

Hvis du vil vide mere, kan du besøge www.tilbudsportalen.dk eller kontakte leder Anders Fehr Rask på tlf. 24 79 92 84 eller ARJ@norddjurs.dk

Kontakt og find vej

  • Nærheden: Fabrikvej 8, 8550 Grenaa, 89 59 42 02

  • Mellemgården: Mellemstrupvej 30, 8550 Grenaa, 86 32 61 77

  • Skovstjernen: Tove Ditlevsens Vej 4, 8550 Grenaa, 40 34 59 90

Hvis du gerne vil vide mere om Mellemgården, kan du kontakte leder Anders Fehr Rask på tlf. 24 79 92 84 - mail: arj@norddjurs.dk eller afdelingsleder Niels Astrup Millard tlf.: 23 99 31 08 - mail: njam@norddjurs.dk