Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Lovgrundlag

Den primære lov for forvaltning af vandløbene er vandløbsloven. Andre love indeholder også regler og bestemmelser om vandløb, f.eks. naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven, miljøbeskyttelsesloven og okkerloven.

Vandløbsloven

Lovens formål er at tilstræbe at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som er fastsat i henhold til anden lovgivning og planlægning.

Lovens væsentligste bestemmelser er regler om benyttelse, vedligeholdelse, regulering og restaurering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb.

Vandløbsregulativer skal på den baggrund på den ene side indeholde bestemmelser om en bestemt skikkelse (fast angivelse af bundbredde, bundkote og skråningsanlæg), eller vandføringsevne (de mængder vand, vandløbet skal kunne føre pr. tidsenhed ved givne vandspejlskoter), og på den anden side indeholde bestemmelser om vedligeholdelsen, der skal understøtte og fremme opfyldelsen af de målsætninger for natur- og miljøtilstanden, der typisk er fastsat i natur- og vandplanerne.

Lovens § 27. stk. 1 fastsætter at ”vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres”. Det betyder, at vandløbsmyndigheden på den ene side er pligtig til at vedligeholde den skikkelse eller vandføringsevne, der er beskrevet i regulativet, og på den anden side ikke må vedligeholde vandløbene ud over regulativets bestemmelser.

Det vil sige at, vedligeholdelsen skal svare til dens navn – vedligeholdelse af en bestemt vandføringsevne - ikke forbedring af vandføringsevnen.

Skal vandføringsevnen ændres i forhold til den vandføringsevne, der er beskrevet i regulativet, kræver det en forudgående regulering, jf. lovens § 16 og 17.

Naturbeskyttelsesloven

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden, udover sædvanlig vedligeholdelse, af vandløb, der er udpeget som § 3-vandløb. Det betyder, at naturbeskyttelsesloven for udpegede vandløb beskytter mod fysiske forandringer, der ligger udover den vedligeholdelse, der er fastsat i regulativerne, og der må derfor ikke uden dispensation fra vandløbsmyndigheden (kommunen) foretages indgreb som f.eks.:

  • Rørlægning.
  • Etablering af markvejs-overkørsler.
  • Uddybning af vandløbsbunden.
  • Opgravning eller omlejring af grus, sten, tørv, ler og andet oprindeligt bundmateriale.
  • Afgravning af brinker.
  • Opstemning m.v.
  • Regulering af vandløb (omlægning/flytning/uddybning m.m.).

Miljømålsloven og Lov om Vandplanlægning

Miljømålsloven fastsætter rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægningen indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder.

Statens vandplaner fastsætter miljømålene for de enkelte vandområder, herunder vandløb, og planerne indeholder bindende minimumskrav til vandløbenes miljøtilstand mht. både smådyr, fisk og vandplanter. Staten udarbejder efter forslag fra kommunerne de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene.

Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets vilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet.

Af særlig interesse i denne sammenhæng kan nævnes lovens § 27, der fastsætter, at stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, og at sådanne stoffer ikke må oplægges, så der er fare for, at vandet forurenes.

Det fremgår endvidere, at stoffer, der er aflejret i vandløb, søer eller havet, ikke uden tilladelse må påvirkes, så de kan forurene vandet.

Af lovens kapitel 4 fastsættes kravene til udledning af spildevand og regnvand til vandløb. I denne forbindelse skal også den hydrauliske belastning af vandløbene styres, således at udledninger ikke giver anledning til uønsket erosion eller oversvømmelse af vandløbsnære arealer.

Etablering af regnvandsbassiner sker typisk for at nedsætte den hydrauliske belastning af vandløbene.

Disse bestemmelser gælder også ved rensning af drænrørssystemer, f.eks. ved trykspuling, da en sådan rensning kan bevirke udledning af partikulære stoffer, herunder okkerpartikler, til vandløbet, i væsentligt højere koncentrationer end normalt. I forbindelse med spuling af dræn skal det derfor sikres, at spulevand ikke udledes til vandløbene, men i stedet opsamles og udspredes på markerne.

Okkerloven

Okkerloven har til formål at bekæmpe okkergener i bl.a. vandløb, og loven regulerer også adgangen til at dræne okkerpotentielle arealer.

Okkerpotentielle arealer er lavtliggende steder, hvor der kan være specielt høje koncentrationer af jernforbindelser i undergrunden. Jernforbindelserne kan omdannes til okker, der kan udvaskes til vandløb og søer, hvor okkeren er skadelig for dyre- og plantelivet.

I de okkerpotentielle områder skal der tages særlige hensyn ved dræning/udgrøftning, og i klasse I til III områderne skal der efter Okkerloven, søges tilladelse til dræning af de berørte arealer ved vandløbsmyndigheden.

Yderligere information

Gældende og historiske love, bekendtgørelser mm. kan altid findes på www.retsinformation.dk