Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Dystrup og Ramten Sø samt Huldremose

Søernes miljøtilstand og fugleliv

Miljøtilstanden i Dystrup og Ramten Sø

Miljøtilstanden i Dystrup og Ramten Sø er i dag utilfredsstillende, og lever ikke op til målsætningerne. Det ses bl.a. ved de mange alger, der om sommeren gør vandet grønt og uigennemsigtigt.

Søerne er i en dårlig balance med mange små fisk som skaller og karusser og kun få større rovfisk som gedde og aborre. Ubalancen mellem fredfisk og rovfisk er med til at fastholde det uklare vand i søerne, da de mange fisk æder dafnierne, som derfor ikke længere evner at holde væksten af alger nede. Derudover roder de mange karpefisk op i bunden, og der bliver frigivet næringsstoffer med større algeopblomstring til følge.

Årsagen til problemerne er tidligere tiders tilførsel af forurening i form af urenset spildevand fra by og land. Ulovlige møddingsudløb og drænvand fra dyrkede marker har også været medvirkende til den dårlige miljøtilstand i søerne. Forureningen er nu ophørt, men på grund af de tidligere udledninger er både Dystrup-Ramten Søerne fortsat belastede i en vis grad, idet næringsstoffer er ophobet i bundslammet.

Norddjurs Kommune har fået tilskud fra staten til i de kommende år at gennemføre en restaurering af søerne og på den måde fremskynde en bedre miljøtilstand. Restaureringen gennemføres i 2018-2019.

Læs yderligere på under-siden om restaurering af Dystrup og Ramten søerne.

Fuglelivet ved søerne

Der er registreret ca. 178 fuglearter i og omkring Dystrup og Ramten Sø og Huldremose.

Tidligere var Dystrup Sø blandt Østjyllands bedste fuglesøer med mange forskellige arter af ynglende og rastende vandfugle. Flere fuglearter har desværre været i kraftig tilbagegang de senere år, fordi søens miljøtilstand er forringet, og fordi vandet er blevet meget mere uklart. Dermed er den bundvegetation, som tidligere udgjorde fødegrundlaget for mange planteædende svømmefugle, nu forsvundet.

De fleste fugle i området er de senere år set i Dystrup Sø og i Huldremose, som i en årrække har haft en koloni af hættemåger. Om foråret og efteråret raster nogle af de forbipasserende fugle i kortere eller længere tid ved Dystrup og Ramten Sø, heriblandt større flokke af grågæs, sangsvaner, knopsvaner samt pibeand, krikand og gravand. Desuden ses fiskeørn også om foråret og efteråret, når de er på træk til og fra ynglepladserne i Skandinavien.

Nogle af de almindeligt forekommende ynglefugle ved søerne er grågås og toppet lappedykker. Grågåsen er en af de fuglearter, der har haft en positiv udvikling. Visse år kan den fåtallige isfugl yngle i området. Rørdrummen har tidligere været i området, men er ikke observeret de senere år.

Hvis det lykkes at forbedre søernes tilstand, så de bliver mere klarvandede, og undervandsplanterne genindvandrer, kan bestanden af lappedykkere, svømmeænder og dykænder samt blishøns stige igen, og der vil fremover kunne ses et rigere og mere varieret fugleliv.

Til gengæld kan de mange gæs komme til at udgøre et problem for genopretning af søerne, hvis fuglene tilfører væsentlige mængder næringsstoffer til vandet, eller hvis de planteædende fugle begrænser udbredelsen af undervandsplanter, som derved får svært ved at finde fodfæste.