Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Vinterens spisekammer

Ikke alle planter er gået i dvale til det bliver varmere.

Naturens spisekammer i december

21. december er der vintersolhverv, og lyset vender tilbage. Forårets løgvækster; vintergækker, erantis og krokus er allerede i fuld gang med at spire, og naturens spisekammer byder nu på vintermad.


Naturens syrlige vitaminbombe: Havtorn

Havtorn kan ikke plukkes, før bærrene har fået frost, og det kolde vejr for et par uger siden har gjort bærrene plukke- og spiseklare. Selvom havtorn først for alvor nu er slået igennem i den nye nordiske madtradition, så har busken været kendt og brugt også i gammel tid herhjemme.

De indeholder antioxidanter, A, C og E-vitamin, og i skaller og kerner er der tillige de vigtige omega-3 og omega-7 fedtsyrer. I et enkelt lille bær er der lige så mange C-vitaminer som i en hel appelsin. Man finder Havtorn ved kystnære områder, og i Norddjurs findes busken i stort antal ved Glatved Strand.

Havtorn


Snapsefavoritten: Hunderose

Navnet hunderose skyldes, at planten førhen blev betragtet som et middel mod hunde-galskab. Hunderosens hyben er meget rige på C-vitamin, og foretrækkes af de fleste som krydderi i snapsen.

Frugterne skæres igennem og overhældes derefter med spiritus.

Efter en måned skal snapsen filtreres og lagre i mindst 4 uger. Resultatet er en orangerød snaps med en blød, rund smag og et snert af sødme.

Hunderose


Hypermoderne i køkkenet: Skovsyre

Skovsyre er en lille spinkel skovbundsplante, der er blevet meget populær rundt om i de danske køkkener.

Den kan bruges i salater, i kolde saucer og dressinger. Skovsyre kan tilsættes en fars eller en omelet.

Den kan også hakkes fint og røres i kryddersmør eller bruges som krydderurt til for eksempel fiske- og grøntsagsretter.

Skovsyre


Spis vintersvampe: Judasøre og Østershat

Det milde vejr giver god sæson for Østershat og Judasøre, så juleferien kan godt suppleres med en svampetur i år. Om det underlige navn ’Judasøre’ fortæller et sagn, at da Jesus blev forrådt, fortrød Judas sin gerning og hængte sig i et hyldetræ. Hvor hans øre ramte træet, voksede svampen ud.

Saml den finurlige, lysebrune svamp på gamle hyldebærtræer. Rens dem, og læg dem til tørre på et stykke køkkenrulle i løbet af et par dage. Herefter kan man bruge dem i madlavningen.

Østershatten er gråblå og har form som en muslingeskal. Den vokser på døde eller delvis døde bøgetræer, stammer og stubbe. Østershat en dejlig spisesvamp, som kan bruges i utallige retter i stedet for champignon.

Judasoere



 

Kort over herlighedspletter

En herlighedsplet er et sted i Norddjurs Kommune, der er rart, og værd at gøre et lille stop.

Årstidens natur

Uanset årstid så kan du opleve storslået natur i Norddjurs og du kan nemt følge de skiftende årstider i naturen:

Havørred

Havørreden er Norddjurs’ ubestridte sportsfisk nummer 1, og i efteråret har man gode chancer for fangst.

Smag på naturen

Friluftsrådet har udarbejdet en folder over spiselige bær, frugter, planter, fisk, svampe og urter.