Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Gåture i vinterlandskabet

Ud i lyset og på med støvler og handsker - der er gode gåture derude

Der er noget særligt ved gåture i vintertiden. Landskabet åbner sig, himlen bliver højere, og man kan se, at træernes former er forskellige, nu hvor bladene er væk. Om vinteren er der rigtig meget, som bliver tydeligt. For eksempel kan man, når sneen er faldet, se aftryk af de mange spor fra både dyre og mennesker. Falke- og uglegylp indbyder til nærstudier for interesserede.

Bestig Rævebakken

At bestige Rævebakken er et godt bud på en gåtur i vinterlandskabet. Rævebakken ligger mellem Udby og Udbyhøj, og bilen kan sættes ved Udby Kirke. Derfra er der 1, 5 km til foden af Rævebakken.

Rævebakken er en såkaldt rundhøj, en gravhøj fra oldtiden, og er med et lille skilt ved vejen markeret som en seværdighed/fortidsminde.

Fra toppen er der udsigt hele vejen rundt til stenrevene i Randers Fjord, en stribe blåt vand i Kattegat og kirketårnet på Udby Kirke, som lyser hvidt i solen. På en lille diskret bænk kan man finde madpakken frem og nyde både stilhed og dyrene, der snakker. Svaner og gæs, solsorte, sky skovskader, måger, som er landet som store hvide pletter på en mark, deltager alle i samtalen.

Landskabet omkring Rævebakken er småbakket med flere stejle skrænter. Morænebakkerne afgrænses mod de flade områder flere steder af meget tydelige kystskrænter.

Efterårets sidste brombær, hyldebær og hunderosehyben hænger spredt på grenene, og enkelte mælkebøtter insisterer stadig på at blomstre. Der er slåenkrat parat til høst.

Turen kan udvides..

Den lille tur kan udvides til en længere tur, hvor man parkerer ved Udbyhøj Lystbådehavn, går en større runde og undervejs fanger et stykke af Nordsøstien.

Fortidsminder i vinterlandskabet

Norddjurs Kommune er rig på bakkede morænelandskaber med smukke og langtrækkende udsigter over hav og ådale.

Når bladene falder af træer og buske, og når korn og majs er væk fra markerne, bliver landskabets former endnu skarpere, og udsigterne opleves uden ’slør’.

De mange fortidsminder i Norddjurs dukker frem og bliver oplevelsesrige pejlemærker i landskabet, i hvert fald for en tid.

Tag en tur langs højderyggen ved Kolindsund, på Nordkystvejen eller i landbrugslandskabet i Trustrup og se, om du kan spotte stenalderens ledelinjer.

Se mere om fortidsminder her

 

Kort over herlighedspletter

En herlighedsplet er et sted i Norddjurs Kommune, der er rart, og værd at gøre et lille stop.

Årstidens natur

Uanset årstid så kan du opleve storslået natur i Norddjurs og du kan nemt følge de skiftende årstider i naturen:

Fortidsminder

Fortidsminder er et kapitel for sig og Norddjurs Kommune har rigtig mange af dem.

Fortidsmindeguide

Fortidsminder er et kapitel for sig og Norddjurs Kommune har rigtig mange af dem.