Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Skoven i gyldne farver

Oplevelser venter i skovene i Norddjurs - og efterårets gyldne farver gør ture ekstra smuk

20% af Norddjurs Kommune er dækket af skov. Det er næsten dobbelt så meget som det danske gennemsnit og flere steder kan man tilbagelægge mange kilometer mellem tætte stammer og grønt løv, uden at se marker.

De store skovarealer er noget helt unikt for kommunen, og det skyldes primært de mange herregårde med skovdrift. Naturen bugner lige nu af bær, hyben, nødder og svampe. Der er også stadig rig mulighed for at plukke sommerens sidste blomsterbuket langs skovvejene eller samle kogler, efterårsløv og mos til dekoration.

Norddjurs Kommune ejer 500 hektar skov, svarende til 1000 fodboldbaner. Her må du gerne gå på opdagelse uden for stier og skovveje, og om vinteren kan du stå på ski og kælke, hvor du har lyst. I de privatejede skove skal man til gengæld være opmærksom på, at der gælder andre regler.

Flere af de offentlige skove er oplevelsesskove med mountainbikebaner, hundeparker, ridestier, madpakkehuse, shelters, bålpladser, naturlegepladser, naturfitness og meget mere.

Der er også nogle, der ’bare’ er skov, hvor man kan opleve en sjælden uforstyrrethed og ro. De offentlige skove består af plantede plantager med unge træer.

Eneste undtagelse er den gamle bøgeskov ’Porsbakkerne’ ved Auning.

Skovene passer ikke sig selv

Der er mange interesser, der skal tilgodeses, og dertil kommer selve pasningen. Stier skal vedligeholdes, bord-bænkesæt skal være i orden, og der skal samles skrald. Husk at tage dit eget skrald med hjem - og tag gerne lidt ekstra med.

Norddjurs Kommune har stort fokus på, at skovene fremstår som oplevelsesrige naturområder med et varieret plante- og dyreliv.

Vi arbejder hele tiden på, at plantagerne skal udvikle sig til områder med større artsrigsdom, og derfor laver vi rydninger, der giver mere lysindfald og planter løvtræer.  

Du kan læse mere om regler for offentlighedens adgang i private skove på Naturstyrelsens hjemmeside.

 

Kort over herlighedspletter

En herlighedsplet er et sted i Norddjurs Kommune, der er rart, og værd at gøre et lille stop.

Årstidens natur

Uanset årstid så kan du opleve storslået natur i Norddjurs og du kan nemt følge de skiftende årstider i naturen:

Færdsel i naturen

Norddjurs kommune rummer mange muligheder for gode oplevelser i naturen.

Gangstier

Hvad enten det er korte eller lange gåture på stier, så tilbyder Norddjurs det hele.