Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Pastinak (Pastinaca savita)

Smuk - og giftig. Lad den gule skærmplante stå.

Pastinak - eller vild pastinak er flot med sin gule skærm, og vil passe skønt i en vejkants-buket. Men lad planten stå!

Plantesaften er nemlig foto-toksisk. Det vil sige, at saften giver allergisk reaktion når den kommer på huden OG at man derefter opholder sig i solen. Det ses ofte som rødmen eller vabler og sår.

Skulle du alligevel være uheldig at få plantesaft på dig, så vask straks huden grundigt med vand og sørg for at holde huden tildækket og skærmet mod solen i minimum 48 timer. Bagefter skal du efterbehandle med solcreme på de ramte områder. Giften findes i hele planten, både blomst, stængel og rødder.

Pastinak er en gulgrøn skærmplante, der er i familie med blandt andre persille, skvalderkål og bjørneklo. De fleste andre skærmplanter i Danmark har hvide blomster, så den er forholdsvis let at genkende med sine gule skærme. Planten blomstrer typisk mellem juni og august, og står langs mange veje i kommunen og i resten af landet.

Planten stammer fra Sydeuropa, og blev indført til landet af munke i middelalderen.

Du kan læse mere om planten på Miljøstyrelsens hjemmeside.