Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Måger

Måger lever i flok og kan ofte yngle i større kolonier - til tider til gene for nære naboer pga. støjende og aggressiv adfærd

Måger i byerne

Sølvmåger (Larus argentatus) er en af de arter, som de senere år er indvandret til havnebyer. De anlægger reder på taget af høje bygninger, hvor de kan være i fred for ræve og andre naturlige fjender. Samtidig er der i byområderne et alsidigt fødeudbud for mågerne fra skraldespande og fra henkastet madaffald.

Norddjurs Kommune har i dag kendskab til, at ynglende sølvmåger optræder sporadisk i Grenaa midtby. Dertil yngler mågerne på havneområder i Grenaa og Bønnerup. Den nuværende viden om udbredelsen af sølvmåge er dog mangelfuld. For at få et bedre indtryk af bestandsudviklingen af måger i bl.a. Grenaa midtby modtager Norddjurs Kommune gerne informationer om sikre ynglefund - og især hører vi gerne hvis det drejer sig om koncentrationer af ynglende måger i nærheden af beboelse.


Kommunens nuværende indsats

I 2018 besluttede Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune, at der indtil videre ikke afsættes økonomi fra kommunens side til regulering af måger i Grenaa by. Der foretages derfor heller ingen regulering af måger på de kommunalt ejede arealer.

Forebyggelse og regulering af ynglende måger på privat grund skal således foretages af grundejer selv. Dette betinger imidlertid en frivillig og målbevidst indsats fra alle ejere af ejendomme med ynglende måger, hvilket også kan gøre indsatsen svær.


Hvordan igangsætter man en bekæmpelse eller forebyggelse?

I forhold til hensyn til mågerne kræver det ikke specielle tilladelser at etablere forebyggende foranstaltninger på sin bolig. Hvis du derimod ønsker at foretage bekæmpelse af måger på din ejendom (bortskydning eller fjernelse af unger og æg) kræver det en reguleringstilladelse fra Naturstyrelsen.

Der findes grundlæggende to indsatsmuligheder til at forebygge eller minimere generne fra måger på din ejendom,

1. En forebyggende indsats hvor du begrænser mulighederne for redepladser eller forsøger at bortskræmme mågerne (kræver ikke tilladelse).
2. En direkte indsats, hvor måger reguleres ved skydning, ved fjernelse af æg og reder eller ved oliering af æg (kræver reguleringstilladelse).

Den forebyggende indsats

En effektiv metode er kontinuerligt at fjerne redemateriale og hyppigt forstyrre mågerne, før æglægning og rugning påbegyndes. Det er en effektiv metode, men kræver dog let adgang til taget og en ihærdig indsats. Længere henne på sæsonen kræver det en reguleringstilladelse at fjerne reder og æg.

Grundejere kan forsøge at skræmme mågerne væk ved at sætte silhuetter af rovfugle op, dække taget med pigge eller lignende. Man kan forhindre mågerne i at bygge rede ved at montere fuglepigge på hjørner og i kroge. Man kan også holde mågerne væk ved hyppig færdsel/forstyrrelse, inden de når at anlægge deres rede.

Der findes en lang række skræmmeteknikker. Eksempler på sådanne er plastikrovfugle af
f.eks. ugle eller falk og fugleskræmsler i forskellige udformninger. Der er erfaringer med, at disse kan virke i perioder, men fuglene kan efterhånden gennemskue, at der ikke er fare på færde. Det øger effekten hvis ”skræmmetingesten” jævnligt flyttes eller er bevægelig.

Et dansk firma markedsfører et produkt kaldet Bird Free, som er lavet af materiale, der gør, at mågerne (og andre fugle) optisk oplever det som ild, hvorfor de forsvinder. Produktet monteres på boliger, hvor der er problemer med måger og duer m.v.

Fokus på affaldshåndtering så mågerne ikke har let adgang til henkastede madrester kan også være med til at måger ikke tiltrækkes et område.

Den direkte indsats, hvor måger reguleres ved skydning eller ved fjernelse af æg og reder

Reguleringen kan lokalt medvirke til at begrænse udbredelsen af sølvmåger, men ofte flytter man blot problemerne, idet mågerne finder alternative redepladser i nærheden. Det kræver derfor en effektiv og koordineret indsats, hvis det skal hjælpe noget.

Regulering af sølvmåge kan f.eks. omfatte oliering/paraffinering af æg. Olien forsegler skallen og steriliserer derved ægget. Mågen snydes til at tro, at ægget stadig er levedygtigt og vil fortsætte at ruge. I denne periode er fuglene aktuelt relativt stille, og man undgår den mest aggressive periode, når ungerne er i reden. Efter 4-6 uger vil æggene efterhånden fordærves, og mågerne vil udstøde dem af reden. Mågerne vil herefter lægge et nyt kuld æg, og paraffineringen skal derfor gentages. Flere firmaer i Danmark har udviklet specielle droner, samt robotter der kan køre på taget, til at foretage oliering af æg ved at sprøjte paraffinolie på æggene.

En anden metode er at bytte æggene ud med ”snydeæg”. Man kan købe kunstige mågeæg, som er designet til formålet. Da snydeæggene ikke forringes, er der gode chancer for, at der ikke lægges et nyt kuld.

Bortskydning af måger i yngletiden kræver også reguleringstilladelse. Selve forstyrrelsen omkring skyderiet kan skræmme mågerne væk i en periode på flere dage. Løsningen kan derfor kræve stor tålmodighed. Skydning kan være en udfordring at praktisere i boligområder, da sikkerhedsspørgsmålet er vigtigt. Det kræver våbentilladelse, og inden skydningen igangsættes, skal man kontakte det lokale politi.


Hvordan søges en reguleringstilladelse?

Konstateres der ynglende måger på et privatejet areal, er det grundejeren selv, der skal ansøge om tilladelse til regulering af mågerne i yngletiden.

Man søger om tilladelse til regulering af skadevoldende vildt ved Naturstyrelsen. Ansøgningsskema findes her

Det er kun ejer/bruger (forpagter) af en ejendom, der kan ansøge om regulering af skadevoldende vildt. Det behøver dog ikke være den, der får tilladelsen, der gennemfører reguleringen i praksis.

Naturstyrelsen oplyser, at der jævnligt gives dispensation til at bortskyde og fjerne reder med æg og unger, når mågerne medfører alvorlige gener på en lokalitet. En betingelse for tilladelsen kan typisk være, at man fremadrettet sikrer, at mågerne ikke vil kunne genetablere sig. Dvs. at der foretages forebyggende foranstaltninger eller, at man hvert år fjerner rederne før æglægning.

Som hovedregel skal man have gjort en væsentlig indsats for at bortskræmme eller afværge det skadevoldende vildt, før man kan opnå en reguleringstilladelse. Naturstyrelsen udsteder kun tilladelser til regulering af måger i områder, der er særligt hårdt ramt, og hvor man forgæves har forsøgt at forhindre mågerne i at slå sig ned. Reguleringstilladelser skal søges hvert år inden ynglesæsonens begyndelse.