Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Strandenge

Enge med stor saltpåvirkning

Strandenge finder man ved lave, beskyttede kyster, hvor havet med mellemrum kan skylle ind. Her vokser salttålende planter, som man ikke ser andre steder.

I Norddjurs Kommune findes der især strandenge langs Randers Fjord og ved nordkysten mellem Udbyhøj og Hevring.

Strandengene har været brugt til græsning, høslæt og rørskær igennem århundreder. Det har holdt plantevæksten lav og lysåben. Nogle steder kan der være sumpe med tagrør, mens træer og buske er sjældne, fordi de ikke tåler salt.

 

Strandengenes flora og fauna

De mest salttolerante planter finder man tættest ved kysten og omkring loer (render) og saltpander (lavninger). Her vokser strand-annelgræs, strand-asters, strand-vejbred, strand-trehage, engelskgræs og vingefrøet hindeknæ.

Længere inde tager rød svingel over sammen med krybhvene og harril, og på de mindst saltpåvirkede steder vokser jordbærkløver, smalbladet kællingetand, strand-tusindgylden, høst-borst og fjernakset star.

Hvor ferskvand siver ud og blandes med saltvand opstår strandrørsumpe med tagrør, strand-kogleaks og blågrøn kogleaks.

På de åbne strandenge yngler vandfugle som almindelig ryle, brushøne, vibe, rødben, klyde og ænder, og i strand-rørsumpene vandrikse, sivsanger, rørsanger og blishøne. Gæs, ænder, vadefugle og rovfugle besøger strandengene i stort tal på træk.

Gul engmyres tuer er et særkende for gamle strandenge. Strandtudse, hugorm, almindelig firben, markfirben, hare, rådyr og rovdyr som brud, lækat og ræv, nyder også godt af strandengenes store udbud af føde.

 

Trusler

Mange strandenge er inddiget, afvandet og opdyrket. I dag er tilgroning sammen med sænkning af vandstanden de største trusler. Uden traditionel drift med græsning eller høslæt gror de åbne dele af strandengene til i strandrørsumpe domineret af en artsfattig plantevækst af tagrør og strand-kogleaks.

 

Hvad kan du gøre?

Græsning begunstiger planter og dyr på den lysåbne strandeng. Brug et lavt antal kreaturer, heste eller får. Af hensyn til ynglefugle bør du først sætte dyr på arealerne fra midt i juni, og hvis du tager dem ind igen midt i september vil det gavne trækfuglene. Tilskudsfodring skal undgås.

Høslæt hvert andet år kan være et alternativ til afgræsning, men græsningsdyr giver en mere varieret og artsrig strandeng. Afslået materiale skal fjernes for ikke at kvæle de lave planter.

Rørhøst må, ifølge naturbeskyttelsesloven, kun foregå fra 1. november til 1. marts. Det kan eventuelt også være nødvendigt at rydde buske og træer.

Mange strandenge og strandsøer er helt eller delvist afvandet med grøfter og dræn. I dag kan vandstanden ofte hæves uden store økonomisk tab – til stor gavn for strandengens plante- og dyreliv. Undlad at sprøjte og gødske strandengene.

 

Kontakt Natur

Administrationsbygningen i Allingåbro

Annette Limborg Madsen
89 59 40 12
alm@norddjurs.dk

Marie Karlsson
89 59 40 05
marik@norddjurs.dk

Malene Krogh Sell
89 59 11 80
malks@norddjurs.dk