Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Årets forening

Norddjurs Kommune uddeler hvert år prisen til årets forening.

Hvem skal have prisen som årets forening 2020?

Kultur- og fritidsudvalget i Norddjurs Kommune opfordrer alle til at indsende forslag til en forening, der har gjort en særlig indsats inden for foreningslivet i Norddjurs Kommune, været igangsætter på projekter i foreningen, er en inspiration for andre foreninger, skabt interesse for frivillige aktiviteter i fritidslivet og lignende – og som derfor fortjener prisen som årets forening.

Den indstillede forening skal være registreret i Norddjurs Kommune.

Med prisen følger et diplom og 5.000 kr.

Indstillingen skal indeholde kontaktoplysninger på indstilleren og kandidaten samt en beskrivelse af, ét eller flere eksempler på, hvordan den indstillede forening har ydet en særlig indsats for fritidslivet.

Indstilling af kandidater bedes indsendes via denne formular senest den 31. oktober 2020.

Prisen som årets forening uddeles af formanden for Kultur- og fritidsudvalget i Norddjurs Kommune.