Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Småjobs

Find din medarbejder til småjobs. Den medarbejder der klarer netop de arbejdsopgaver, hvor I har behov for ekstra hænder i ugens løb.

Småjobs kan indebære midlertidige ansættelser, ufaglærte fuldtidsjobs, jobs med lavt ugentligt timetal, dag-til-dag-jobs mv.

Fordelen ved ansættelse af en småjobs-medarbejder er at gøre det mest muligt rentabelt for virksomheder. Det man betaler for, er lige præcis den effektive arbejdskraft, som der er brug for.

Ansættelsen indebærer ikke mere administration ved f.eks. løn, da det fungerer som andre ordinære medarbejdere.

Endvidere har det stor betydning for medarbejderen at indtræde på arbejdsmarkedet på lige vilkår med andre medarbejdere.

Eksempler på arbejdsopgaver:

Kontor:

  • Arkivering
  • Fakturering
  • Ordrebehandling
  • Postforsendelse.

Køkken:

  • Klargøring af frokost til medarbejdere
  • Gøre klar til møder, eks. kaffe, bestilling af mad mm.
  • Rengøring af kontor mm.

Pedel / lager/ produktion:

  • Rydde for sne/ blade
  • Græsslåning
  • Skifte pærer, male
  • Kørsel af materiale ud til arbejdsplads mm.
  • Rydde op i krogene
  • Opfyldning, lager
  • Truckkørsel.

Landbrug/skov:

  • Maskinkørsel / markarbejde
  • Vaske vinduer
  • Medhjælper på div. arbejdsopgaver.

Skole/ institution:

  • Pædagoger og medhjælpere til børn på skoler, SFO og klubtilbud
  • Individuel støtteperson til mennesker med behov.

Hotel og restaurationsbranchen:

  • Forberedelse af lettere arbejdsopgaver i køkkenet
  • Forefaldende arbejdsopgaver som pasning af blomster, lettere oprydning i receptionen, modtagelse af gæster, klargøring af mødelokaler.

Interesseret i småjobs?

Du kan ansætte en medarbejder helt ned til én time i ugen.

Kontakt virksomhedskonsulent Mathilde Sambleben på mats@norddjurs.dk eller på telefon 20 21 19 82. Hun vil hjælpe dig med at finde den rette medarbejder.


Virksomhedsudtalelser om småjobs ved Norddjurs Kommune:

HR ansvarlig ved L-tek, Randi Lund Nielsen fortæller, at Michael arbejder på lige vilkår med de øvrige – blot på nedsat tid.

“Han er sjældent syg og møder motiveret og veloplagt, og jeg ser det bestemt ikke kun som en hjælp til Michael. Det er også en fordel at kunne holde på en dygtig medarbejder, som blot arbejder færre timer. Fordelene er større end ulemperne ved den skæve arbejdstid.”

Jacob Stensgaard, Ejendomsmægler og indehaver, Nybolig Grenaa:

Anita er piccoline ved Nybolig i Grenaa, hun klarer alt fra rengøring, indkøb og til udstillinger. Hun arbejder ca. 3 timer om ugen. Indehaver Jacob Stensgaard: “Vi er rigtig glade for Anita. Hun er ud af en generation, der har styr på tingene, hun kommer altid 10 minutter før mødetid og er meget pligtopfyldende. Fleksibiliteten betyder alt. Derudover betyder det meget for os med et kendt ansigt, så vi undgår at skulle hyre et rengøringsfirma. Anita bruger også sit netværk i Grenaa til at styrke vores forretning og det er en kæmpe styrke.

Erling Hansen, Hansen Furniture:

Hansen Furniture har tre småjobbere. Den sidste blev ansat i januar og de to andre har henholdsvis været hos dem i to og fem år. Fabrikant Erling Hansen: “Vi er godt tilfredse med dem, de er nærmest aldrig syge, passer deres arbejde og vi har kun gode erfaringer. Medarbejderne bidrager med deres arbejdskraft på samme vilkår som vores andre medarbejdere, præcis som i et almindeligt job. Jeg kan sagtens forestille mig, at andre virksomheder kunne få lige så meget glæde af af ordningen som os.”

Ole Bach Nørgaard, Nørgaard Teknik:

“Jeg vil gerne anbefale arbejdsgivere, både private og offentlige, at se mulighederne i at ansætte folk i småjobs. Vi har ved Nørgaard Teknik rigtig stor glæde og gavn af de medarbejdere, vi har ansat i småjobs og som på nuværende tidspunkt udgør ca 12% af vor medarbejderstab på 55. Medarbejderne er fastansatte til at udføre jobs i produktionen samt renholdelse og vedligehold fra 6 til 20 timer/uge. Disse medarbejdere bidrager på lige fod med deres kollegaer til, at vi kan få hverdagen til at fungere til gavn og glæde for alle.”

Per Molbech Pedersen, Gårdejer, Ørum, Djurs:

Gårdejer Per Pedersen har to småjobbere, der udfører opgaver, som giver ham mere frihed i hverdagen. “Det giver mig en kæmpe værdi for, selvom småjobberne kan have nogle begrænsninger, er de bestemt lige så kvalificerede og dygtige som alle andre.” Han oplever også, at hans småjobbere får en bedre livskvalitet og har en arbejdsglæde, der også smitter af på ham. Han fandt småjobberne gennem Jobcenter Norddjurs, der tilbød ham et møde, hvor de snakkede tingene igennem. Fokus var, at arbejdet skulle give lige så meget mening for Per som for småjobberen. Han mener, at flere virksomheder bør få øjnene op for småjobs, da småjobberne udgør en uudnyttet ressource, der skaber værdi for alle parter.

Findsmaajob 1000W