Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Ungeindsatsen

Norddjurs Kommune etablerede en kommunal Ungeindsats i 2015. Indsatsen er Norddjurs Kommunes indgang for alle unge mellem 15 og 30 år.

Ungeindsatsen er organiseret i Fællesforvaltningen, under Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget.

Hvem er Ungeindsatsen?

Ungeindsatsen i Norddjurs Kommune er en afdeling der rummer mange fagligheder, socialrådgivere på beskæftigelses- og socialområdet, mentorer/kontaktpersoner, uddannelsesvejledere, jobkonsulenter og økonomiske sagsbehandlere.

Ungeindsatsen er fysisk placeret i moderne lokaler udenfor Rådhuset, og tæt på ungdomsuddannelserne og ungdomsboligerne i Norddjurs Kommune.

Hvad er visionen for Ungeindsatsen?

Visionen for Ungeindsatsen i Norddjurs Kommune er, at udføre en helhedsorienteret, målrettet og forebyggende indsats der sikrer, at flest mulige af kommunens unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse.

Den kommunale Ungeindsats understøtter, at de unge bidrager med egne ressourcer på uddannelsesområdet og/eller på arbejdsmarkedet.

Hvordan løser vi opgaven i Ungeindsatsen?

Alle ansatte i Ungeindsatsen bidrager til kerneopgaven med deres faglighed, i forhold til at sikre den enkelte unge de bedste vilkår for at skabe sig et godt og meningsfuldt liv.

Medarbejderne i Ungeindsatsen har siden 2015 udviklet på dette samarbejde. Vi er gode til vores arbejde - så gode, at de unge ofte kommer uopfordret og søger hjælp og vejledning til mange ting i et ofte kaotisk liv - eller også bare til en hyggelig snak og en kop kaffe, måske vil de lige fortælle at de er lykkedes i forhold til uddannelse eller job.

Det at de unge kan få "alle" deres udfordringer løst på samme adresse, og af ansatte som kender dem og vil deres bedste - "det er uvurderligt" siger de unge.

"Måske fik jeg ikke min vilje, men det er alligevel dejligt at komme her", citat fra ung.

De unge for hvem der ikke er uddannelsesperspektiv, men et jobperspektiv på skærmede vilkår, ligesom de unge der, efter mange indsatser i Ungeindsatsen, vurderes til at skulle indstilles til en førtidspension - disse unge får også deres sag behandlet i Ungeindsatsen - af medarbejdere der kender dem indgående - det giver tryghed for den enkelte unge.

En central præmis for den kommunale Ungeindsats i Norddjurs Kommune skal være, at den enkelte unges kontaktflader med Norddjurs Kommune skal opleves som enkel og effektiv.