Forsamlingsgrænsen i Danmark er sænket til 10 personer i denne periode, og der er krav om at bære mundbind i offentlige bygninger.
Norddjurs Kommune afholder fortsat vielser på Rådhuset i Grenaa, i administrationsbygningerne i Glesborg og Allingåbro samt i Baunhøj Mølle og Gl. Estrup og på andre ønskede lokationer efter nærmere aftale.
Norddjurs Kommunes giftefogeder deltager i vielser på max 10 personer inkl. giftefoged, så længe nuværende forsamlingsforbud er gældende.
Dette gælder for selve vielsen, hvorefter ceremonien afsluttes.
Vi glæder os fortsat til at tage imod jer og jeres gæster på jeres bryllupsdag, og vi håber, at I får en fin og mindeværdig oplevelse.
På grund af forsamlingsgrænsen bedes I venligst overholde følgende retningslinier:
• Ankom max fem minutter før jeres vielse
• Husk, at I og jeres gæster skal bære mundbind under jeres ophold i bygningen, bortset fra den siddende tid under ceremonien i vielseslokalet
• Forlad venligst Rådhuset/administrationsbygningen efter vielsen, da det ikke vil være muligt at opholde sig her efter vielsen
Hvis myndighedernes restriktioner ændres, opdateres siden her med de til enhver tid gældende retningslinier for vielser.