Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Mere om borgerrådgiveren

Henvendelse til Borgerrådgiver og registrering af følsomme personoplysninger.

Du kan som borger i Norddjurs Kommune henvende dig til kommunens uafhængige Borgerrådgiver.

Borgerrådgiveren vil på baggrund af din henvendelse spørge ind til den problemstilling, som du henvender dig om. Det kan enten ske skriftligt, telefonisk eller i et personligt møde mellem dig og Borgerrådgiveren.

Borgerrådgiveren er uafhængig af forvaltningen, og du har mulighed for at henvende dig til Borgerrådgiveren uden, at forvaltning bliver orienteret om din henvendelse til Borgerrådgiveren.

I de fleste tilfælde afsluttes samtalen med Borgerrådgiveren med, at forvaltningen ikke skal involveres. I disse tilfælde oprettes der ikke en sag hos borgerrådgiveren og dine personlige oplysninger bliver derfor heller ikke registreret hos Borgerrådgiveren.

Men i de tilfælde, hvor du og Borgerrådgiveren aftaler, at de forhold som du er utilfredse med, skal besvares af forvaltningen, opretter Borgerrådgiveren en sag, hvor det registreres hvem du er og hvad du er utilfreds med.

Borgerrådgiveren anmoder herefter forvaltningen om at forholde sig til de forhold, som du er utilfreds med. Du modtager en kopi af den henvendelse, som Borgerrådgiveren har sendt til forvaltningen. Begge dokumenter journaliseres på din sag hos Borgerådgiveren.

Borgerådgiveren anmoder forvaltningen om at sende deres besvarelse direkte til dig, og sende en kopi til Borgerrådgiveren. Den modtagne kopi journaliseres på din sag hos Borgerrådgiveren.

Normalt vil det være afslutningen på din sag hos Borgerådgiveren, som herefter lukker din sag. Men såfremt afdelingens besvarelse giver anledning til uddybende spørgsmål eller en nærmere undersøgelse af sagsbehandlingen, så sker det efter aftale med dig.

Borgerrådgiveren får derigennem samtykke fra dig, til at indhente yderligere oplysninger i din sag. Du bliver orienteret om resultatet af borgerrådgiverens nærmere undersøgelse af sagen.

I de tilfælde, hvor der oprettes en sag ved Borgerrådgiveren, så sker det i overensstemmelse med reglerne om notatpligt, journaliseringspligt samt databeskyttelsesreglerne.