Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Flexboliger

Det er muligt at søge flexboligtilladelse til alle boliger i Norddjurs Kommune.

Når en ejendom er registreret som flexbolig, er der ingen bopælspligt. Du kan derfor anvende boligen som et fritidshus, hvor du kan komme og gå, som det passer dig.

Overordnede forudsætningerne for Flexboligtilladelse

  • Der må ikke være tilknyttet landbrugspligt på ejendommen medmindre erhvervelsesbopælspligten (10 år) på ejendommen er opfyldt

  • Det er ejer (eller en anden med fuldmagt fra ejer), der ansøger om tilladelsen

Særlige punkter vedrørende Flexbolig

  • Du må ikke være tilmeldt folkeregistreret på adressen

  • Tilladelsen følger boligen og bortfalder ikke ved ejerskifte. Bemærk: På Anholt gives dog kun personlig tilladelse, der bortfalder ved ejerskifte

  • Du skal have boet i Danmark i et tidsrum på mindst 5 år medmindre du har modtaget dispensation fra Justitsministeriet

  • Der skal indhentes landzonetilladelse såfremt boligen igen ønskes anvendt til helårsbrug, hvis der foreligger en ændret anvendelse efter mere end 3 års benyttelse som fritidshus*

  • Hvis din ejendom ligger ud til en offentlig vej eller sti, samt privat fællesvej, er du ansvarlig for, at der ryddes for sne i overensstemmelse med gældende regler

  • Evt. gældende lokalplaner for området, ejendommen er beliggende i, med bestemmelser om helårsbeboelse

* Gælder kun boliger beliggende i landzone.

I Norddjurs Kommune administreres flexboligordningen meget liberalt, og der gives principielt flexboligtilladelse i hele kommunen.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på en flexboligansøgning er kun 48 timer. Ansøgninger om flexboligtilladelse på Anholt kan have længere sagsbehandlingstid, da disse altid skal politisk behandles grundet Anholts unikke karakter.

Tilladelsens varighed

Du kan til enhver tid selv opsige flexboligtilladelsen, bare husk at give kommunen besked, så din BBR-meddelelse kan blive rettet.



Forhåndsgodkendelse til konkret adresse

Ønsker du en forhåndsgodkendelse til en konkret adresse, skal du sende os en e-mail med teksten "Forhåndsgodkendelse til Flexbolig" i emnefeltet og oplyse den adresse, der ønskes undersøgt.

Ansøgning om forhåndsgodkendelse ved at skrive til plan@norddjurs.dk


Ansøgning om Flexboligtilladelse

En endelig ansøgning om flexboligtilladelse skal indeholde:

  • Oplysning om ejers navn og bopælsadresse samt adressen, hvor der ønskes Flexboligtilladelse.

  • Står du endnu ikke som ejer af ejendommen, kan du vedhæfte en underskrevet købsaftale som dokumentation for, at du er kommende ejer af ejendommen.

Ansøg om flexboligtilladelse ved at skrive til plan@norddjurs.dk



Kontakt:

Flexboligtilladelser
Tlf. 89 59 40 50 / 89 59 11 81
Mail: plan@norddjurs.dk

 

Kontakt: Planafdeling

Phone Til Infoboks

Kontakt Plan på mail: plan@norddjurs.dk

Borgere kan ringe på 89 59 10 00 i tidsrummet:

Mandag – onsdag: 10.00 – 15.00
Torsdag: 10.00 – 17.00
Fredag: 10.00 – 12.00

Plan sidder i Allingåbro

Kirkestien 1, 8961 Allingåbro