Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Dispensation/helhedsvurdering

Dit byggeri kan kræve dispensation eller helhedsvurdering

Uanset om dit byggeri kræver tilladelse eller ej, skal du til enhver tid overholde Byggeloven, Bygningsreglementet og lokale bestemmelser i lokalplaner og servitutter. Hvis dit byggeprojekt ikke kan overholde disse bestemmelser, kan du sende en dispensationsansøgning til Norddjurs kommune. Du må ikke gå i gang med at bygge, før du har modtaget dispensation fra Norddjurs kommune.

Når du ansøger om dispensation, skal Norddjurs kommune vurdere, om ansøgningen kræver nabohøring, før der kan træffes afgørelse på din ansøgning. Du skal derfor være opmærksom på, at der kan gå længere tid, inden du modtager din afgørelse.

Dispensation er altid en vurdering i den enkelte sag, idet der ikke kan gives generelle dispensationer og to sager sjældent er ens.

Bemærk, at du ikke har krav på at få en dispensation.

Helhedsvurdering

Overholder byggeriet ikke de bebyggelsesregulerende bestemmelser i Bygningsreglementet for højde, afstande til skel, bebyggelsesprocent mm., foretages der en helhedsvurdering af byggeriet og området iht. Bygningsreglementet.

 

Kontakt: Byggesag

Kontakt byggesagsafdelingen på telefon 89 59 40 68 eller send en mail til  byggesag@norddjurs.dk.

Åbningstid:
Man - fre: 10.00 - 12.00 samt torsdag 15.00 -  17.00

Telefonen har åben:
Man - fre: 10.00 - 12.00 

Adresse:
Kirkestien 1
8961 Allingåbro

Find på kort: