Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

God idé at anskaffe en rådgiver

Vi anbefaler at du kontakter en rådgiver som kan hjælpe dig med din ansøgning og det materiale der skal laves til ansøgningen.

Ved ansøgning om byggetilladelse skal du i ansøgningen afkrydse, hvilket kapitler i bygningsreglementet byggeriet er omfattet af. Ved færdigmeldingen af dit projekt, skal du indsende dokumentation for at alle relevante paragraffer i hvert kapitel er overholdt. Der kan ikke gives ibrugtagningstilladelse til dit byggeri før vi har modtaget fyldestgørende materiale for alle de afkrydsede kapitler.


Det er derfor vigtigt, at du helt fra opstarten af din byggesag er opmærksom på mængden og kompleksiteten af den dokumentation, der skal indsendes både ved opstart og afslutning af din byggesag.


Det kan derfor være nødvendig at rådføre sig med en professionel rådgiver, som vil kunne hjælpe dig med din byggesag fra start til slut.

Se evt. denne vejledning om dokumentation ved færdigmelding.

 

Kontakt: Byggesag

Kontakt byggesagsafdelingen på telefon 89 59 40 68 eller send en mail til  byggesag@norddjurs.dk.

Telefonen har åben:
Man - fre: 10.00 - 12.00 

Book et møde
Du skal booke et møde inden du kommer: Book et møde

Adresse:
Kirkestien 1
8961 Allingåbro

Find på kort:

Sagsbehandlingstid

For kommunens sagsbehandling er det vigtigt, at fremsendte projektmateriale er fyldestgørende med alle relevante tegninger og oplysninger.

Ansøgninger, der er fyldestgørende ved modtagelse, behandles for øjeblikket inden for ca. 12 uger.

Ved ikke fyldestgørende ansøgninger eller hvis ansøgningen kræver dispensation, høring hos andre myndigheder eller lignende, må der påregnes længere sagsbehandlingstid.

Byggesagsgebyr

Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har vedtaget at indføre gebyr på alle typer af byggesager fra den 1. november 2018.