Bofællesskaberne i Ørum

Velkommen til bofællesskaberne i Ørum

Bofællesskaberne er en del af Ørum Bo- og Aktivitetscenter og består af Åparken og Kornvænget.

I menuen herunder kan du læse mere om rammerne og hverdagen hos os.

Mere om os

Åparken blev bygget i 1989 og i 1996 kom Kornvænget til.

Kornvænget og Åparken er begge små, hyggelige bofællesskaber med 6 lejligheder på hver adresse.

På trods af den beskedne størrelse er der højt til loftet plads til forskellighed. Der er ligeledes en god fællesstue og køkken-alrum i hvert af bofællesskaberne.

Lejlighederne er 2-værelses med egen udgang til have. Der er mulighed for kogeplader i lejligheden samt eget køleskab. Ligeledes er der eget toilet og bad.

Begge bofællesskaber ligger i Ørum, som er en lille, hyggelig by, smuk beliggende op til dejlig natur. Der er gode busforbindelser til både Randers og Grenaa.

 

I byen er der stor Brugs, bibliotek, hal samt pizzeria. Bofællesskaberne råder over en bus og en personbil.

Ligeledes er der et fælleshus til fælles brug – eksempelvis arrangementer, møder, aftenskoleundervisning osv. Du kan også låne huset til at holde din egen fødselsdag.

Vores målsætning er, at du her har en genkendelig og forudsigelig hverdag, hvor du føler dig tryg og forstået.

Vi lægger vægt på, at du både kan få støtte sammen med dine bofæller og også individuelt ud fra dine forudsætninger. Målet er at du oplever at kunne mestre, have indflydelse på og styring bedst muligt over dit eget liv.

Hverdagen leves som i de fleste andre hjem, med hjemlige praktiske opgaver og mulighed for fællesspisning med madordningen kaldet ”en serviceaftale” – hvor du selv deltager i madlavningen.

Du kan få hjælp eller oplæring til det du ikke kan selv eksempelvis:  administration af egen medicin, rengøring, planlægning og struktur på hverdagen, vedligeholdelse af dine sociale kontakter, motivation til sociale initiativer og lignende.

 

I hverdagen foregår der mange forskellige aktiviteter, som du selv er med til at vælge. Det kan være praktiske opgaver her på stedet, opgaver i Aktiveringen, som er vores dagsbeskæftigelse, ture ud af huset, fritidsinteresser eller sport, du gerne vil gå til.

Derudover har vi en række tilbagevendende aktiviteter, som vi arrangerer, og som man kan deltage i, hvis man har lyst. Eksempelvis sommerhustur/koloni, markedsdag, musikarrangementer, luciaoptog.

Ferieture

Du har mulighed for at deltage i flere ferieture og udflugter i løbet af året.

Du og de øvrige beboere er med til at bestemme, hvor turene går hen. 

 

Billede fra musik-arrangement i Ørum Bo- og Aktivitetscenter:

Medarbejdergruppen i Ørum Bo- og Aktivitetscenter er tværfagligt sammensat og dækker mange forskellige fagligheder.

Vi har sundhedsfaglige, pædagogfaglige, psykologfaglige, socialrådgiverfaglige og sygeplejefaglige kompetencer.

Når du bor her, vil du møde medarbejdere, som tager udgangspunkt i Gentle Teaching og Low Arousal.

Derfor er vi optagede af, hvordan tingene ser ud gennem dine øjne, og hvordan vi kan forstå og hjælpe, så du føler dig mødt og anerkendt. Det er vigtigt, at du føler dig tryg ved og tilpas i at komme til personalet. Her er plads til alle og alles forskelligheder.

Vi har fokus på respekt og omsorg og på at skabe en omgangstone, hvor vi taler om tingene og sammen finder de gode løsninger.

For uddybning af metoder og tilgange henvises til tilbudsportalen (se boksen nedenfor)

Vi har desuden et tæt samarbejde med det samfund, der omgiver os - både, når der er tale om arbejde (eksempelvis praktik) men også, når der inviteres til sociale arrangementer.

 

 

 

Vi ønsker et tæt samarbejde med både beboere og pårørende. Derfor har vi et beboerråd og et pårørenderåd.

Vi mødes 4-5 gange om året og drøfter emner af generel relevans for beboernes hverdag, arrangementer og årstidsfester samt udviklingen af botilbuddene. Ofte har vi også lidt af mødetiden fælles.

Formand for pårørenderådet er aktuelt: Karin Frederiksen, karinannief@gmail.com

Kommunalbestyrelsen har fastsat vedtægterne for beboerrådenes og pårørenderådenes arbejde.

Læs vedtægter for beboerrådene og pårørenderådene (pdf)

Læs Norddjurs Kommunes pårørendepolitik (pdf)

Vi har pædagogstuderende i Nyvang Stenvadvej og i bofællesskaberne.

Vi har social- og sundhedsassistentelever i Nøddebo.

Vi er altid på udkig efter nye, dygtige medarbejdere, så hold gerne øje med siden med ledige jobs i Norddjurs Kommune: 

Se ledige jobs i Norddjurs Kommune

Vi har stor opmærksomhed på at finde de rigtige medarbejdere og prioriterer introduktionsmateriale og onboarding højt.

Åparken

Akutledertelefon

Område Ørum
Telefon:24 91 12 76
Kornvænget

Kontakt leder

Birte Kousted
Leder
Område Ørum

Politikker og kvalitetsstandarder

Vores arbejde udføres med udgangspunkt i Norddjurs Kommunes politikker, kvalitetsstandarder og den socialpolitiske tilgang:
 

Politikker 

Kvalitetsstandarder

Socialpolitisk tilgang

Tilsynsrapporter

Styrelsen for Patientsikkerhed 

Kornvænget den 23.2.2023