Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Konstituering af kommunaldirektør

Kommunalbestyrelsen har på sit møde tirsdag d. 14. marts 2017 besluttet at konstituere velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen i stillingen som kommunaldirektør.

Som bekendt fratræder kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt sin stilling med udgangen af marts for at blive kommunaldirektør i Randers Kommune. Der skal derfor konstitueres en ny kommunaldirektør i perioden fra d. 1. april til den nye kommunaldirektør bliver ansat, hvilket forventes at blive efter sommerferien.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde tirsdag d. 14. marts 2017 besluttet at konstituere velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen i stillingen. Kenneth Koed Nielsen varetager således fra d. 1. april rollen som formand for direktionen og formand for hovedudvalget. Han skal samtidigt deltage i økonomiudvalgets møder og overtage funktionen i forbindelse med møder i kommunalbestyrelsen samt deltage i KD-net møder, K98 og KL-økonomimøder. Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør Michael Kielsgaard Engelsbæk, miljø- og kulturdirektør Lotta Sandsgaard (tiltræder d. 1. april) og økonomichef Lisbeth Krogh refererer til Kenneth Koed Nielsen.

Kenneth Koed Nielsen varetager samtidig den overordnede ledelse som direktør af velfærdsområdet.

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør Michael Kielsgaard Engelsbæk varetager introduktionen af den nye miljø- og kulturdirektør, Lotta Sandsgaard. Michael Engelsbæk varetager desuden opgaven omkring Business Region Aarhus, administrativ styregruppe og politisk styregruppe samt deltagelse i DUR-møder og formøder.

Chef for direktionssekretariatet Kim Bruun Nielsen vil i perioden referere direkte til borgmesteren. Kim Bruun Nielsen varetager kommunikationen med kommunalbestyrelsen og deltager i eksterne møder, der ikke ligger indenfor fagdirektørernes område. Han varetager desuden opgaven i forhold til Kontaktudvalget.

Kommunalbestyrelsen forelægges i april 2017 en sag angående opslag og besættelse af stillingen som kommunaldirektør.

Nyhedsdato: 15.03.2017