Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Aftalestyring 2016

Aftalestyring er et redskab, hvor vægten fra kommunalbestyrelsens side er lagt på resultatet/effekten af den kommunale opgaveløsning frem for på, hvordan effekten opnås.

Formålet med aftalestyringen er, at politikerne giver den overordnede retning til udviklingen af kommunens service.

På baggrund heraf skal aftaleholderne styre og udvikle kommunens service i overensstemmelse med aftalestyringens rammer og principper, så anvendelsen af kommunens ressourcer giver størst mulig værdi for kommunens borgere og brugere.

Aftaleenheder og indgåede aftaler kan ses under de enkelte direktørområder.

Generelt

Aftale styring sætter fokus på ledelsens og medarbejderens mulighed for at nå beskrevne mål gennem decentralt placeret ansvar og beslutningskompetence.

Aftalestyringen er en måde til at opnå en bedre ressourceudnyttelse og en bedre tilpasning til brugernes og aftaleenhedens behov og ønsker, fordi den enkelte aftaleenhed har frihed til at tilrettelægge en fleksibel og økonomisk ansvarlig opgaveløsning under de politiske og økonomiske rammer, som aftalerne beskriver. Samtidig skaber øget ansvar og kompetence større motivation, engagement og arbejdsglæde hos medarbejderne.

I Norddjurs Kommune er en aftaleenhed en decentral institution eller en administrativ afdeling med selvstændig ledelseskompetence og økonomisk kompetence.

Der er udarbejdet  Principper for aftalestyring i Norddjurs Kommune (pdf)

Direktørområder:

  • Kommunaldirektør
  • Økonomidirektør
  • Velfærdsdirektør
  • Udviklingsdirektør
  • Arbejdsmarkedsdirektør