Optællingen af de afgivne stemmer til kommunalbestyrelsesvalget den 17. november 2009 starter umiddelbart efter valghandlingens afslutning kl. 20.00. Optællingen foregår på de enkelte afstemningssteder:
først foretages optælling af afgivne stemmer på de opstillede kandidatlister, og resultaterne heraf indberettes telefonisk til direktionssekretariatet,
dernæst foretages optælling af de stemmer, der er tilfaldet de enkelte kandidater og de kandidatlisterne tilfaldne listestemmer, og resultatet heraf indberettes telefonisk til direktionssekretariatet.
På grundlag af de indberettede stemmer på kandidatlisterne foretager direktionssekretariatet løbende beregning af fordelingen af mandater på de enkelte kandidatlister. Når alle afstemningssteder har indberettet stemmetallene fordelt på kandidatlister foretager direktionssekretariatet den endelige beregning af fordelingen af mandaterne på kandidatlister.
De løbende beregninger og den endelige fordeling kan ses ved at klikke her.
Når stemmetallene for de opstillede kandidater og listestemmerne er optalt på alle afstemningssteder, offentliggør direktionssekretariatet hurtigst muligt herefter navnene på de valgte kandidater.
Fordeling af stemmetal på kandidatlisterne kan ses ved at klikke her.
Det forventes, at der, når valgresultatet er kendt, vil blive indledt konstitueringsforhandlinger mellem partierne. Der vil på hjemmesiden løbende blive transmitteret direkte video med interwievs m.v. med partiernes forhandlere, andre politikere, borgere m.v.