|
Optagelse og pasningsgaranti i opholdskommunen. Det fremgår af dagtilbudsloven af 6. juni 2007 § 23, at alle børn indtil skolestart har adgang til at blive optaget i et dagtilbud. Sammenlægningsudvalget vedtog den 8. november 2006 optagelsesreglerne for Norddjurs Kommune, se optagelsesreglerne her. Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 13. september 2011, ændret punkt 11 i optagelsesreglerne til: "Når et barn er skrevet på venteliste til optagelse i integreret institution/børnehave med målgruppen 0-6 eller 2-6 år og plads tilbydes, anser Norddjurs Kommune pasningsgarantien for opretholdt". Barnet udmeldes automatisk af dagplejen/vuggestuen. Anvisning af pladser sker efter aldersanciennitet. Anvisning efter anciennitet kan dog fraviges, hvis et barn af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for en plads i et dagtilbud. For alle dagtilbud gælder det, at kommunen er forpligtet til at give forældrene tilbud om plads i alderssvarende dagtilbud senest 3 måneder efter, at pladsanvisningen har modtaget skriftlig anmodning herom. Opskrivning på venteliste |