Link til forside
Budget 2012Budget tidsplanBudgetprocedure
Medarbejder- og borgerinddragelse
Forslag fra borgere
Direktionens omprioriteringskatalog
Fagudvalg prioriterer
Politikernes omprioriteringsforslag
Modtagne høringssvar
Politikernes ændringsforslag til 1. behandling
Vedtaget budget
Budget 2012 -> Budget 2012 -> Modtagne høringssvar
Tilbage
Indsendt: 20-09-2011
Indsendt af::Norddjurs idrætsråd
Overskrift::Høringssvar til borgmesterens fremsndte budgetforslag til 1 behandling samt bilag
Dit forslag::Norddjurs Idrætsråds høringssvar til
Norddjurs kommunes budget 2012-2015

Norddjurs Idrætsråd kan med stor glæde konstatere, at de af direktionen fremsatte forslag O408 A & O408B ikke er medtaget i det af borgmesteren fremsendte forslag til 1 behandling.

Det er dejligt, at der vises den respekt for de mange af vore frivillige ildsjæle således, at de kan få ro til arbejde med det de brænder for.
Vi mener ligeledes at arbejdsroen medvirker til, at vi kan fortsætte med vore aktiviteter og sundhedsfremmende tiltag, som er til glæde og gavn for kommunens nuværende indbyggere, men som også kan være med til at fremme bosætningen i vores kommune.

Da vi i bestyrelsen har brugt megen tid og har haft svært ved at forstå besparelsesforslagene, medsender vi kopi af vores første høringssvar til direktionens forslag til besparelser, men vi glæder os over, at disse ikke bringes i spil.

Vedrørende anlægsbudgetterne
for perioden kan vi glæde os over at, A403 Pulje til renovering af idrætshaller og Idrætsanlæg genindføres, hvilket der også blev udtrykt ved budget 2011 forhandlingerne.
Det er vigtigt, at vore anlæg vedligeholdes således, at de fysiske rammer ikke bliver en bremse for at kunne udvikle tiltag til glæde og gavn for alle borgere.
Vi deltager også meget gerne som tidligere i drøftelserne om en eventuel prioritering omkring puljemidlerne.

Vedrørende, A404 Ridecenter struktur 1 center i vest og 1 center i Øst, ønsker vi her at blive en vigtig medspiller, da vi i året 2011 har brugt mange kræfter på at få enderne til at nå sammen. Vi er stadig af den overbevisning at vore klubber skal stilles lige.

Vi forventer at de afsatte beløb nøjere specificeres

Vedrørende, A411 genetablering af bane ved Åstrup, håber vi at få sagen afsluttet til alles tilfredshed.

Vi vil altid stå klar til at hjælpe til med vores viden og kendskab til foreningslivet i Norddjurs.

Norddjurs Idrætsråd vil gerne afslutningsvis udtrykke sin glæde over, at kommunen har bemærket, at foreningerne laver et stort og vigtigt arbejde og stadig er i fremdrift til glæde for de ca 16.000 borgere, som er aktive i foreningerne og for de mange nye som kommer til.

Med sportslig hilsen fra Norddjurs Idrætsråd

Mogens Buhl Christensen

vedhæftet bilag:

Norddjurs Idrætsråd har følgende høringssvar til Norddjurs Kommunes omprioriteringskatalog 2012-2015.


O408A Ophør med tilskud til 1 idrætshal

Det kan ikke være rigtigt.
Kommunen roser gentagne gange det store frivillige arbejde og kommunens sundhedsprofil sættes højt på dagsordenen. VI – foreningslivet – gør noget ved sagen.

Forslaget henviser til relativ stor halkapacitet. Dette indebærer jo ikke, der står et utal ledige timer.
Den seneste kommunale opgørelse viser en total deltagelse i idræt under gebyrordningen på 15.403 personer – heraf alene 7.469 under 25 år. Altså en meget stor del af den samlede befolkning er idrætsaktiv og gør noget ved sundheden. Hallerne benyttes for en dels vedkommende desuden til kulturelle arrangementer.
Vi skal erindre om, at Idrætsrådet gennem en årrække har stået for et oplæg til Folkeoplysningsudvalgets beslutning omkring timefordelingen i hallerne. Idrætsrådets bestyrelse har været på uanmeldte halbesøg. Her er det ikke vores opfattelse, at der er et stort ledigt timetal. Der kan være ydertimer, der er svære at besætte. Bl..a kan det være svært at skaffe ledere i de tidligste timer.
Desuden er flere af kommunens klubber nogle af de største i deres idræt inden for ungdomsidræt i Region Midt. De er ofte på så højt sportsligt niveau, at der skal trænes flere gange end tidligere.
Zumba kan nævnes som sidste vinter nyhed. Flere steder kunne nuværende rammer dårligt rumme tiltag, der fik nye målgrupper på halgulvet.

Hvis man lukker en idrætshal vil der være et stort område med meget lavere aktivitetstilbud end andre steder i kommunen. Nuværende halplacering følger vel egentlig bopælen ret godt.

Forslaget viser også en skævvridning. Man kan ikke lukke en hal, hvor skolen har idræt. Tilbage står andre haller, som for de flestes vedkommende har kostet en utrolig frivillig indsats at få bygget.

Bosætning: Hvem vil bo uden mulighed for at dyrke idræt. En hal er også socialt samvær.

Tag venligst forslaget helt væk – vær glade for en særdeles aktiv befolkning og få skabt et tættere samarbejde om sundhedsbevarende træning. Vi stiller meget gerne op.
Skal der trods alt spares, skal det være efter nøje overvejelse, som vi gerne inddrages i og slet ikke kun eet sted.

0408B Reduktion – Folkeoplysningsområdet

Der er netop inviteret til Kultur- og Fritidspolitik. Et møde om status og især fremtiden. Derfor kan man vel ikke spare ned, hvor man ønsker brugerinddragelse og aktivitet.

Vi er uenige i sagsfremstillingen som bl.a. tyder på at ”Idræt” løber med det meste. Dels er vi jo dejligt mange, men driftsområder til kultur står ikke i Folkeoplysningsbudgettet. Man bør vel se fritids/kulturdelen som et samlet hele?
Og så mener vi også at såfremt området skal bespares skal alle involveres i opgaven.
Så fjern forslaget det vil virke ødelæggende på den store skare af frivillige samt udøverne.

O501 nedlæggelse af resterende Blå Flag

Vi er bestemt ikke glade ved forslaget. Ikke mindst da mange af vore medlemmer er ”vand-foreninger”, hvor det Blå Flag er et kvalitetsmærke. Dette signal gælder jo også vore mange turister

0511 nedlægning af offentlige legepladser

Fri leg og motion samt hyggeligt samvær. Det må være en fejl. Netop nu er testruter på Kløverstier, hvor man netop spørger til folks ønsker om bl.a. legesteder langs ruterne.

Med sportslig hilsen
Norddjurs Idrætsråd/ Mogens Buhl Christensen
Økonomiudvalget::Nej
Arbejdsmarkedsudvalget::Nej
Børne - og Ungdomsudvalget::Nej
Kultur - og Udviklingsudvalget::Ja
Miljø - og Teknikudvalget::Nej
Voksen - og Plejeudvalget::Nej
Generelt::Nej
Tilbage
SØG

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Fax: 89 59 10 10
E-mail: norddjurs@norddjurs.dk
Sikker e-mail: sikkerpost@norddjurs.dk
CVR-nr.: 29 18 99 86
Kommunenr. 707

Åbningstider
Man - onsdag: kl. 08.30 - 15.00
Torsdag: kl. 08.30 - 17.00
Fredag: kl. 08.30 - 12.00

Åbningstider for Borgerservice

Forside - Printervenlig - Sitemap - Abonnement - RSS-feed - Få siden læst op - Medarbejderinfo - Brug af cookies