|
Visse afgørelser, som træffes af kommunen, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, mens andre afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Hvorvidt der er mulighed for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet, vil fremgå af den konkrete afgørelse. Hvem indsendes klagen til? Som oftest skal en klage indsendes til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Dette vil fremgå af klagevejledningen. Hvornår skal klagen være modtaget? Klagen skal være myndigheden i hænde inden for dennes normale kontortid på dagen for klagefristens udløb. Den pågældende myndighed vil sørge for, at klagen bliver videresendt til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med det sagsmateriale, der er anvendt i forbindelse med sagens behandling hos myndigheden. Natur- og Miljøklagenævnet vil sende et kvitteringsbrev til klager for modtagelsen af klagen. Klagegebyr. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et klagegebyr på 500 kr. Det drejer sig om afgørelser efter bl.a. planloven (herunder landzonebestemmelserne), naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og husdyrbrugsloven. Undtaget er klager og afgørelser om ekspropriation. Undtaget er ligeledes klager over fredningsafgørelser og afgørelser efter skovloven og naturbeskyttelsesloven vedrørende Natura 2000-planer samt afgørelser om afslag på aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Hvornår påbegyndes behandling af klagen? Når en klage er modtaget, fremsender Natur- og Miljøklagenævnet en opkrævning på gebyret med en betalingsfrist på 14 dage. Klagenævnet påbegynder først behandlingen af en klage, når gebyret er modtaget. Hvem kan klage? Privatpersoner vil være lodsejere og andre, der som personer er klageberettigede efter de pågældende love, herunder flere personer, der klager sammen. En klage vil blive anset for at være fra privatpersoner, når disse repræsenteres af rådgivere, herunder advokater. Også klager fra grundejerforeninger eller andre foreninger, som alene anses som klageberettigede som repræsentanter for klageberettigede privatpersoner, vil falde ind under reglen om privatpersoners gebyr. Det forudsættes i den forbindelse, at foreningen kan godtgøre, at den repræsenterer klageberettigede privatpersoner. Virksomheder er CVR-registrerede virksomheder, der er klageberettigede efter de pågældende love. Det gælder såvel personligt drevne virksomheder som virksomheder i selskabsregi. Det er i den forbindelse uden betydning, hvordan virksomheden repræsenteres i klagen, herunder ved direktion, bestyrelse eller rådgiver. Det er endvidere uden betydning for gebyrreglerne, om virksomheden klager som adressat for den afgørelse, der klages over, eller om den på andet grundlag er klageberettiget. Organisationer er de foreninger og lignende, som er klageberettigede i henhold til de pågældende love. Under dette begreb falder også klager fra foreninger og lignende, som indgives på vegne af klageberettigede personer, når foreningen selv er klageberettiget i sagen. Også lokale foreninger, som efter de forskellige love er klageberettigede, vil falde ind under reglerne for organisationer. Offentlige myndigheder som kommunalbestyrelser, regionsråd eller statslige myndigheder sidestilles med virksomheder eller organisationer. Mere om klagereglerne findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Her fremgår det også, hvordan klagereglerne er for de enkelte lovområder. | 
