|
En kandidatliste kan tidligst indleveres den 6. oktober 2009, og skal være indleveret senest kl. 12.00 den 20. oktober 2009. Kandidatlister skal indleveres på en formular, der udleveres i borgerservice i Allingåbro, Auning og Grenaa og i direktionssekretariatet på rådhuset i Grenaa. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få en kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt kandidats: fulde navn personnummer statsborgerskab stilling bopæl.
Ønsker kandidaten ikke at være anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst ét fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge, hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste) eller om de er sideordnet opstillet. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandidatlistens listebetegnelse. Listebetegnelsen skal ved kandidaternes underskrift være godkendt af disse. Kandidatlister for et parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til et folketingsvalg, skal som listebetegnelse anvende partiets navn til folketingsvalg eller en betegnelse, hvori dette navn indgår. Andre kandidatlister kan som listebetegnelse ikke anvende navnet på et af de partier, der er nævnt foran, en betegnelse hvori dette navn indgår, eller en betegnelse, der kan give anledning til, at kandidatlisten forveksles med kandidatlister for et af disse partier. Som listebetegnelse kan ikke anvendes enkelte bogstaver (A, B, C o.s.v.) eller en kombination af bogstaver, der ikke danner et ord (RV, CD, SF, KRF o.s.v.). Kandidatlisten skal være underskrevet af 25 stillere (se kandidatlister). Stillerne skal underskrive enten på selve kandidatlisten eller på genparter af denne. Genparterne skal i givet fald sammenhæftes med originalen, inden kandidatlisten indleveres. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers: Oplysning om stillingernes navn og bopæl er offentligt tilgængelige. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, til hvilken stiller eller kandidat (kontaktperson) valgbestyrelsen kan rette henvendelse vedrørende kandidatlisten. En kandidatliste, der er indleveret, kan af alle stillere i forening tilbagekaldes over for valgbestyrelsens formand senest kl. 12.00 den 26. oktober 2009. En vælger, der som stiller har underskrevet en kandidatliste, kan ikke særskilt kalde sin underskrift tilbage, når listen er indleveret til valgbestyrelsens formand.
|