|
Følgende driftsændringer på arealer uden skov skal anmeldes til kommunen. Dog skal aktiviteter, der meddeles kommunen i medfør af anden lovgivning, ikke anmeldes.
1. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder. 2. Rydning af løvskov samt træartsskifte og plantning i løvskov. 3. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende samt strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i § 3. 4. Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter § 3. 5. Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. 6. Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter. 7. Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter. 8. Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af § 3. 9. Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslæt. 10. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. 11. Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje. 12. Etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj).
På skovbevoksede fredskovarealer skal følgende driftsændringer anmeldes til Skov- og Naturstyrelsens landsdelscentre:
1. Renafdrift af løvskov. 2. Plantning i løvskov. 3. Fremme af nåletræer i løvskov. 4. Nyetablering af intensiv produktion af pyntegrønt, juletræer m.v., som forudsætter brug af hjælpestoffer (gødning og pesticider). 5. Opførelse af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, f.eks. driftsbygninger (herunder boliger, skovveje, læggepladser m.v.). 6. Ændringer i afvandingsforholdene.
|