Link til forside
It-afdelingenOm hjemmesiden
Helpdesk
KMD Kundenet
Guide til sikker it
Medarbejdere i It-afdelingen
Ny serverplatform
It-afdelingen -> It-afdelingen -> Guide til sikker it

Guide til sikker-it

 

I listen nedenfor finder du svar på, hvordan du opfører dig mest hensigtsmæssigt inden for it.

 

Du får en beskrivelse af de mest gængse retningslinjer inden for it i Norddjurs Kommune.

 

Du er meget velkommen til at skrive til Helpdesk, hvis du har nogen kommentarer eller spørgsmål til indholdet på denne side.

 

Password

 

Hvordan skal mit password til Norddjurs Kommune se ud

 

  • Dit password skal minimum have 8 tegn

  • Der skal indgå mindst ét stort bogstav og mindst ét tal i dit password

  • Det skal være svært at gætte. Det skal altså ikke være din fødselsdag, hunds navn eller lignende

  • Du bør ikke benytte de samme passwords hjemme og på arbejde

  • Skriv ikke dine passwords ned

  • Videregiv ikke dine passwords til andre undtagen til medarbejdere i It-afdelingen.

Pauseskærm

 

Hvad skal jeg gøre, når jeg forlader min computer

 

  • Du skal låse din computer, så snart du forlader din computer, også hvis det kun er for i kortere tid. Dette gøres ved at trykke windows-tast og L

  • Du skal slukke for din computer, når du tager hjem.

Anvendelse af drev

 

Hvordan anvender du dine drev

 

  • Du skal gemme dine dokumenter på kommunens fælles drev eller journalsystem

  • Persondata skal gemmes i systemer, der er beregnet til det

  • Du må ikke gemme arbejdsdokumenter på dit C- eller H-drev.

Opførsel på internet

 

Hvordan skal jeg opføre mig på nettet

 

  • Brug din sunde fornuft, når du surfer på internettet

  • Vær opmærksom på sikkerheden, hvis du henter filer fra nettet

  • Opfør dig pænt, når du kommunikerer på nettet. Husk, at du repræsenterer Norddjurs Kommune

  • Vær varsom med at angive din e-mailadresse. Den kan nemlig blive brugt til spam

  • Du må gerne surfe i privat øjemed, men kun i begrænset omfang

  • Du må gerne indgå private aftaler - f.eks. med din bank - forudsat at der ikke er tvivl om, hvem der indgår aftalen

  • Du må kun downloade programmer og opdateringer, som er godkendt af It-afdelingen

  • Du må kun downloade billeder, musik o.a., hvis de ikke er beskyttede med copyright. Billeder og musik må ikke være diskriminerende eller have et racistisk eller pornografisk præg

  • Antallet af billeder, musik og film må ikke reducere kapaciteten på din computer væsentligt

  • Du må ikke downloade, opbevare og surfe på hjemmesider, som har diskriminerende, racistisk eller pornografisk karakter.

E-mail

 

Hvad skal du vide om e-mails

 

  • Du skal tjekke din mail så ofte som muligt - helst dagligt

  • Du skal svare på almindelige henvendelser inden for 1-2 dage

  • Du skal svare inden for samme tidsrum som andre skriftlige henvendelser, hvor e-mails sidestilles med et brev

  • Du skal sende en elektronisk kvittering eller en e-mail, som angiver, hvornår du svarer, hvis du ikke svarer med det samme

  • Du skal sikre dig, at borgeren forventer at modtage en mail som svar

  • Du skal videresende post, der er fejladresseret

  • Du skal sikre at fraværsagenten aktiveres, når du er sygemeldt, har ferie eller er fraværende af andre årsager

  • Du skal være opmærksom på, at alle mails, der indgår i din Norddjurs-postkasse, betragtes som kommunens ejendom

  • Du må kun sende følsomme og fortrolige oplysninger i en mail, hvis denne er krypteret

  • Du må kun bruge postsystemet til i rimeligt omfang at sende og modtage privat e-post. Hvis du vil sikre dig, at disse mails forbliver private, skal du skrive "privat" i emne-feltet

  • Du må ikke sende eller skrive e-mails, der er anstødelige, grove, sjofle eller som har pornografisk eller racistisk karakter

  • Du må ikke læse, kopiere, ændre eller slette andre brugeres e-mails

  • Du må ikke sende masseinformation ud til alle i kommunen uden at det er godkendt af kommunens kommunikationsrådgiver eller én i ledelsesgruppen

  • Du må ikke sende billeder, vittigheder o. lign. ud til en større gruppe i organisationen

  • Du må ikke anvende kommunens postsystem ifm. din erhvervsmæssige virksomhed.

Virus

 

Hvad gør jeg for at undgå virus

 

  • Træk med det samme netværksstikket ud, hvis du har mistanke om virus og kontakt Helpdesk

  • Kontakt It-drift (også via Helpdesk), hvis du tror, at dit antivirusprogram ikke fungerer korrekt

  • Du kan ikke ændre i opsætningen af dit antivirusprogram

  • Du må ikke bruge disketter, USB-nøgler eller cd-romer, som du ikke kender oprindelsen på.

Behandling af data

 

Hvordan omgås jeg data

 

  • Du skal behandle fortrolige oplysninger i systemer, der er beregnet dertil

  • Du skal benytte digital signatur (tryk send digitalt i Outlook), hvis du sender fortrolige eller følsomme personlige oplysninger pr. e-mail, når det ikke er internt i kommunen

  • Du skal som udgangspunkt have samtykke fra personen til at behandle oplysninger om den pågældende

  • Du må gerne udveksle informationer internt med dine kolleger i kommunen, når det er nødvendigt for de arbejdsopgaver, du udfører

  • Du må ikke, behandle oplysninger, der er omfattet af persondataloven uden at underrette den registrerede

  • Du må ikke skaffe dig oplysninger om personer, der ikke har betydning for udførelsen af dine arbejdsopgaver

  • Du må ikke indhente følsomme oplysninger i ansøgningssager (f.eks. jobansøgninger) heller ikke fra andre dele af kommunen, med mindre ansøger har givet sit samtykke

  • Du må ikke behandle, herunder læse, følsomme oplysninger uden samtykke fra den registrerede, når det drejer sig om oplysninger om race, etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold

  • Du må ikke behandle andre følsomme oplysninger, medmindre det er nødvendigt for udførelsen af dine arbejdsopgaver, når det drejer sig om f.eks. oplysninger om strafbare forhold og væsentlige sociale problemer

  • Du må ikke medtage sager eller dokumenter, der indeholder personoplysninger uden for dit arbejdssted, med mindre du har sagerne under opsyn eller kan opbevare dem forsvarligt

  • Du må ikke opbevare eller behandle oplysninger om personer på din private computer

  • Du må ikke gemme oplysninger om personer på Norddjurs Kommunes C-, H- og F-drev.

Installation af programmer

 

Hvilke programmer må jeg benytte

 

  • Du må kun anvende programmer, som It-afdelingen har godkendt og som Norddjurs Kommune har licens til

  • Anskaffelse af programmer må ikke finde sted uden godkendelse af It-afdelingen

  • Alle it-kontrakter skal underskrives af it-chefen

  • Du må ikke fjerne de sikkerhedskontroller (anti-virus, adgangskontrol m.v.), som er installeret på computeren.

Trådløse netværk

 

Hvad skal du vide om trådløse netværk

 

  • Du må ikke installere netværksudstyr uden forudgående sikkerhedsgodkendelse fra It-drift

  • Du må ikke opsætte trådløse netværk på kommunens lokationer.

Bærbare computere

 

Værd at vide om bærbare computere

 

  • Du må ikke efterlade bærbare computere medmindre de opbevares forsvarligt sikret f.eks. i et aflåst skab eller aflåst lokale

  • Du må ikke efterlade din bærbare computer og andet medbragt it-udstyr uovervåget under rejser

  • Du skal medbringe den bærbare og andet it-udstyr som håndbagage under rejsen.

Sikker post

 

Hvad skal du vide om sikker post

 

  • Du skal benytte sikker post, hvis du sender følsomme eller fortrolige oplysninger via e-mail

  • Du skal benytte din sikre post på samme måde, som du beskytter din adgangskode til din computer

  • Du skal straks kontakte It-drift, hvis du har mistanke om, at din sikre post benyttes af andre eller at andre har fået adgang til din adgangskode

  • Du må ikke bruge sikker post til at underskrive elektroniske dokumenter, som du ikke har bemyndigelse til

  • Du må ikke oprette private Nem-ID-signaturer med din arbejdsmail.

Logning og overvågning

 

Værd at vide om logning og overvågning

 

  • Som medarbejder skal du være opmærksom på, at Norddjurs Kommune har værktøjer til at overvåge, hvad der foregår på de enkelte computere og netværk, herunder afsendelse og modtagelse af e-mails, installation af programmer og lignende

  • Det er ikke Norddjurs Kommunes politik at overvåge sine medarbejdere, men ved konkret mistanke om misbrug, ulovligheder eller brud på it-sikkerheden, vil muligheden blive benyttet.

SØG

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Fax: 89 59 10 10
E-mail: norddjurs@norddjurs.dk
Sikker e-mail: sikkerpost@norddjurs.dk
CVR-nr.: 29 18 99 86
Kommunenr. 707

Åbningstider
Man - onsdag: kl. 08.30 - 15.00
Torsdag: kl. 08.30 - 17.00
Fredag: kl. 08.30 - 12.00

Åbningstider for Borgerservice

Forside - Printervenlig - Sitemap - Abonnement - RSS-feed - Få siden læst op - Medarbejderinfo - Links - Brug af cookies