|
Familierådgivningens fornemste opgave er at lede de løsninger frem, der vil kunne løse vanskelighederne for det enkelte barn eller den enkelte familie. I serviceloven er nævnt en række muligheder, der omtales kort nedenfor. Åben anonym rådgivning Åben anonym rådgivning er vederlagsfrit og familieorienteret. Undersøgelse Kommunen har pligt til at undersøge barnets/den unges forhold, når det må antages, at de trænger til særlig støtte jf. lovens § 50. Konsulentbistand I forbindelse med konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold kan kommunen bestemme, at barnet eller den unge skal søge dagtilbud, ungdomsklub, uddannelsessted, fritidstilbud eller lignende. Familiebehandling Familiebehandlingen eller behandlingen af barnets eller den unges problemer varetages i Norddjurs Kommune primært i kommunens tre familiehuse i henholdsvis Grenaa og Allingåbro. Behandling i et af de tre familiehuse kan kun ske efter en forudgående undersøgelse og efterfølgende henvisning fra en socialrådgiver i familierådgivningen. Døgnophold Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien på en døgninstitution, i en familiepleje, på et andet godkendt opholdssted, i et kommunalt døgntilbud eller i et godkendt botilbud. Aflastning Aflastningsordning i en netværksfamilie, i en plejefamilie, i et kommunalt døgntilbud, på en døgninstitution eller på et godkendt opholdssted. Barnet får tilbud om ophold hos en anden familie i et på forhånd nærmere aftalt omfang. Personlig rådgiver Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller den unge. Det er den personlige rådgivers opgave at vejlede og rådgive om en række praktiske forhold, der skønnes at kunne støtte barnet eller den unge i opvæksten. Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge for hele familien: Den faste kontaktperson skal forholde sig til barnets eller den unges totale situation på linje med, hvad der normalt ville være forældrenes opgave. Foranstaltningen retter sig generelt mod vanskeligt stillede unge og til børn og unge, der er kriminalitetstruede eller har begået kriminalitet. Formålet er at imødekomme de behov om fast voksenkontakt, som forældrene ikke for tiden vurderes at kunne opfylde. Formålet med tilknytning til hele familien er, at såvel forældre og søskende som andre familiemedlemmer, der har betydning for en forandringsproces i familien, kan inddrages. Dette vil have betydning i såvel danske familier som i familier med anden etnisk baggrund. Kontaktpersonens rådgivning kan endvidere udstrækkes til hele familien. Anbringelse Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på eget værelse, i et kommunalt døgntilbud, på en døgninstitution eller på et godkendt opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges særlige behov. Praktiktilbud Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge. Anden hjælp Anden hjælp åbner mulighed for at yde støtte til andre former for rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Økonomisk støtte Kommunen kan yde økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med udgifter afledt af øvrige foranstaltninger samt yde økonomisk støtte, hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning. Som eksempel kan nævnes støtte til dækning af forældreegenbetalingen i forbindelse med efterskoleophold, såfremt en undersøgelse peger på denne foranstaltning som en løsning på den unges vanskeligheder. Støtten kan kun ydes, når forældremyndighedens indehaver ikke selv har midler dertil.
Undgå anbringelse
Kommunen kan ligeledes yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes, samt til udgifter, der i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet.
Det er en forudsætning for at bruge bestemmelsen, at der er en klar sammenhæng mellem ydelsen af hjælpen og muligheden for at undgå anbringelse/fremme hjemgivelse af et barn.
Der kan ikke efter denne bestemmelse ydes hjælp til løbende forsørgelsesudgifter. Merudgifter til handicappede børn. Der kan derudover ydes støtte til forældre, der i hjemmet forsørger et barn med handicap. En merudgift er differencen mellem forsørgelsen i hjemmet af et handicappet barn i forhold til et ikke-handicappet barn. Der skal endvidere være tale om en nødvendig udgift. Et handicappet barn er – i servicelovens forstand – et barn med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Ansøgningsskema findes her. Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Forældre til handicappede børn kan, når det anses for en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og det skønnes mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der passer barnet, bevilges dækning af hel eller delvis tabt arbejdsfortjeneste. Ligeledes kan der ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, hvor der er tale om en ledsagefunktion, f.eks. ledsage barnet til kontrol på sygehus, eller hvor der er tale om deltagelse i et handicaprettet kursus.
Ansøgningsskema findes her. Særligt om underretninger Enhver borger har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn/en ung fra forældrenes eller anden opdragers side udsættes for vanrøgt, nedværdigende forhold eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Der er tale om en pligt for alle, uden at der dog er sanktioner bortset fra eventuelle sanktioner efter straffeloven.
Der er ingen formkrav. Underretningen kan indgives telefonisk eller skriftligt og den kan være anonym. Ønsker man at være anonym skal man undlade at oplyse sin identitet. Kommunen skal følge underretningen op i alle tilfælde uanset hvordan den er modtaget.
Kommunen skal senest 6 dage efter modtagelsen af en underretning - uanset hvilken slags (såfremt den ikke er anonym) - sende afsender en bekræftelse på, at den er modtaget.
Underretteren har ikke partsstatus i sagen og kan derfor ikke stille krav om yderligere oplysninger om sagen fra kommunen.
|