|
Det har i en årrække været muligt at etablere vådområder med tilskud til anlæg og drift af arealet. Hensigten er og har været at mindske udvaskningen af fosfor og kvælstof til vandmiljøet og give en rigere natur i de følsomme landbrugsområder.
Ordningen er en del af vandmiljøplan III, og skal blandt andet bidrage med en reduktion af den mængde kvælstof, der udledes til vandmiljøet, på 400 tons/år.
Læs mere om vandmiljøplan III
Fremover vil Fødevareministeriet også kunne give tilskud til anlæg og drift af vådområder. Tilskuddene vil blive udbetalt som en del af det såkaldte landdistriktsprogram.
Programmets indhold bliver udarbejdet efter en grundig debat med organisationer, foreninger og personer, som har interesse i landdistriktsspørgsmål.
Målet med landdistriktsprogrammet 2007-2013 er at forbedre konkurrenceevnen i landbruget og skovbruget, beskytte natur og miljø, forbedre livskvaliteten for befolkningen og sprede de økonomiske aktiviteter i landdistrikterne.
Læs mere om det nuværende landdistriktsprogram
|